Om 2 atomkraftværker i Danmark

Opdatering: Bo Møllers erindring af forløbet er bedre end min og han oplyser, at det kun var planlagt to værker: Et i Jylland og et på Sjælland.
I Elsam’s område Jylland / Fyn undersøgtes 2 lokaliteter.
Gyllingnæs ca. 35 km syd for Århus og en alternativ placering ved Glatved strand ca. 15 km syd for Grenå.
I Elkrafts område Sjælland undersøgtes en lokalitet ca. 5 km sydvest for Rødvig Havn/ Stevns Klint ca. 35 km syd for København.
Desuden driller Jacob Steen Møller mig helt korrekt med, at der ikke ville have været køletårne ved danske atomkraftværker, da vi netop i Danmark har adgang til store mængder kølevand. Endnu en god grund til at atomkraft egner sig fortrinligt til en land som Danmark.

Nu skal vi høre om endnu en Golden Oldie: Forundersøgelserne for 2 danske atomkraftværker i 1970’erne.

Allerede i 1970’erne var fremsynede danske politikere og energiansvarlige optaget af idéen om at indføre atomkraft i Danmark. Derfor blev der igangsat en række forundersøgelser for at identificere egnede placeringer til atomkraftværker. Tre steder blev udpeget: Gyllingnæs, Stevns og Rødvig. Fælles for disse lokationer var, at de lå ud til kyster med store dybder og rigeligt strømmende vand, hvilket gjorde det muligt at sejle skibe ind til anlæggene og at bruge store mængder havvand til køling af værkerne.

På den tid arbejdede jeg på Vandkvalitetsinstituttet sammen med min gode ven og kollega Bo Møller. Bo havde udført en række undersøgelser af de eksisterende kølevandsudledninger fra danske kulkraftværker og kortlagt, hvordan disse påvirkede det lokale miljø. Vi brugte disse resultater som grundlag for vores vurderinger og beregninger af, hvordan nye atomkraftværker ville påvirke vandkvaliteten omkring værkernes placering. Vores arbejde resulterede i flere artikler, der blev publiceret i en konferenceberetning fra 1977

Vores undersøgelser viste nogle interessante, men også ret banale konklusioner:

1. Ændring i økosystemet: I de områder, hvor kølevandet opvarmede kystvandet, tiltrak det flere organismer, der foretrækker varme, mens kuldeelskende arter blev færre.
2. Predatoreffekt: Atomkraftværkets kølesystem fungerer som en form for “stor rovdyr”, hvor plankton og småfisk trækkes ind, knuses og udledes som organisk materiale, der derefter genindgår i kredsløbet. Påvirkningen var ikke voldsom, men den kunne måles.

Påvirkningerne var ikke voldsomme, men de kunne måles.

Fænomenet med at kølevand tiltrækker varmekrævende organismer var allerede kendt fra undersøgelser af Svanemølleværket i København. Her var uldhåndskrabber, der var kommet med ballastvand (først set i 1927), blevet en permanent bestanddel af området. De kunne dog ikke leve andre steder, da vandet andre steder var for koldt.

Hvis Danmark dengang havde gennemført sine planer om atomkraft, kunne vi i dag have produceret al vores elektricitet fra en stabil, billig og i realiteten ubegrænset energikilde. Uden at blive forstyrret af de hundedyre og naturskæmmende vind- og solanlæg. Desværre blev alle de omfattende forundersøgelser arkiveret og aldrig brugt. Hvis vi i fremtiden skulle genoverveje atomkraft, kan disse undersøgelser dog tages frem igen, da de stadig er relevante og brugbare i dag. Det vil dog ikke forhindre nutidens rådgivere i at tage sig godt betalt for at genopfinde den dybe tallerken.

Her er at NotebookLM referat af de tre undersøgelser:

Briefing Dokument: Undersøgelse af termiske udledninger på økosystemer

Formål: Dette briefing dokument gennemgår hovedtemaerne og de vigtigste resultater fra to kilder: “Modelling the Influence of Thermal Effluents on Ecosystem Behaviour” og “The Use of Biological/Chemical Investigations for Managing Thermal Effluents”, et samerbejde mellem Bo Møller og K.I. Dahl-Madsen fra Vandkvalitetsinstituttet i Danmark.

Hovedtemaer:

• Matematisk modellering af termiske udledningers indflydelse: Kilderne beskriver brugen af ​​matematiske modeller til at forudsige effekten af ​​termiske udledninger fra kraftværker på marine økosystemer. Modellerne fokuserer på primærproduktion, zooplankton-indfangning og ændringer i biologiske/kemiske processer forårsaget af temperaturændringer.
• Overvågning af termiske udledningers effekter: Kilderne understreger vigtigheden af ​​overvågningsprogrammer for at vurdere de faktiske miljøpåvirkninger fra termiske udledninger. De beskriver de forskellige typer undersøgelser, der er nødvendige for at indsamle data om vandkvalitet, sedimenter, biologiske samfund og økosystemprocesser.
• Planlægning og forvaltning af termiske udledninger: Kilderne præsenterer en ramme for planlægning og forvaltning af termiske udledninger, herunder behovet for forundersøgelser, valg af lokalitet og overvågning af effekter.

Vigtigste resultater:

Modellering:

• En en-dimensionel primærproduktionsmodel og en to-dimensionel zooplankton-indfangningsmodel blev brugt til at simulere effekten af ​​et planlagt atomkraftværk ved Gyllingnæs, Danmark.
• Modellerne viste, at udledning af varmt vand ville føre til en stigning i primærproduktionen og zooplankton-indfangningen, men effekterne var generelt små.
• “Generelt kan det ses fra de beregnede ændringer i figur 6, at ændringerne i processer og koncentrationer er små.” (Kilde: ModellingThermal.pdf)
• Modelleringen er dog begrænset af den forenklede beskrivelse af hydrodynamik og manglende hensyntagen til alle arter og processer.
• “Den meget forenklede en-dimensionelle hydrauliske og topografiske beskrivelse begrænser den opnåelige nøjagtighed.” (Kilde: ModellingThermal.pdf)

Overvågning:

• Overvågningsprogrammer for eksisterende og planlagte kraftværker i Danmark blev gennemgået.
• Overvågningsprogrammerne omfatter typisk undersøgelser af vandkemi, fytoplankton, zooplankton, makrofytter, benthos, fisk og patogener.
• Undersøgelserne har vist, at termiske udledninger kan ændre artssammensætningen og biomassen af ​​bentiske samfund.
• “De 6 danske kraftværksundersøgelser viser generelt, at ændringerne i bentiske dyresamfund er begrænset til et par arter tæt på udledningspunktet.” (Kilde: The Use of Biological.pdf)
• Overvågningsprogrammerne giver værdifuld information til vurdering af miljøpåvirkningerne fra termiske udledninger.

Planlægning og forvaltning:

• Planlægningen af ​​et kraftværk skal omfatte en evaluering af potentielle miljøpåvirkninger fra termiske udledninger.
• Der skal udføres forundersøgelser for at vurdere økosystemets følsomhed og vælge den bedste placering for udledningen.
• Overvågningsprogrammer er nødvendige for at vurdere de faktiske effekter af udledningen og sikre, at miljøkvalitetskravene overholdes.
• “I vores opfattelse er den betydelige miljømæssige/ressourcemæssige problemstilling i forbindelse med udledning af kølevand spild af energi (dog lavgradig energi).” (Kilde: The Use of Biological.pdf)

Anbefalinger:

• Fortsat forskning i udvikling og forbedring af matematiske modeller er nødvendig for at forbedre forudsigelserne af termiske udledningers effekter.
• Overvågningsprogrammer bør designes til at give pålidelige data om de langsigtede effekter af termiske udledninger.
• Integreret planlægning af kraftværker og forvaltning af termiske udledninger er nødvendig for at minimere negative miljøpåvirkninger og sikre en bæredygtig udvikling.

Konklusion:

Kilderne giver værdifuld information om de potentielle effekter af termiske udledninger fra kraftværker og fremhæver vigtigheden af ​​modellering, overvågning og forvaltning for at minimere negative miljøpåvirkninger. Fortsat forskning og overvågning er afgørende for at forbedre vores forståelse af termiske udledningers indflydelse på marine økosystemer.

Her er de to artikler.