Det er så småt ved at gå op for den etablerede del af verden – Som normalt bekræfter hinanden i, at vi er dem, der har den rigtige viden og de rigtige holdninger – at der er ved at ske noget, som de ikke forstår og ikke har forudset.
Senest har Weekendavisen – et af de mindst uretfærdige af de etablerede medier – skrevet en forside artikel om denne nye verden: Fremtiden bliver fantastisk | Weekendavisen (bag betalingsmur)
Her er en ChatGPT 1001 eventyr gendigtning af artiklen:
Det er helt fantastisk – kliche nummer 1 fra sportens verden
Langt, langt borte i en verden fuld af mirakler og hemmeligheder, bag sandklitter og skinnende byer, lå Kalifatet Teknokratia. Det var et sted, hvor visioner voksede som dadelpalmer i en frodig oase, og hvor fremtidens skatte glitrede som guld i måneskæret.
I Kalifatet Teknokratia boede en mand ved navn Emir al-Krypto, en gådefuld sjæl, der var kendt for sin evne til at forvandle sandkorn til diamanter. Han havde en fortid som en ydmyg bonde fra den sønderjyske steppe, men nu stod han som en af de mest magtfulde i landet. Legenderne fortalte, at han engang havde byttet en pose sølvmønter for en mystisk nøgle kaldet ”Bitcoin” – en nøgle, der kunne åbne portene til uudtømmelige rigdomme.
En dag samlede Emir al-Krypto sine mest betroede rådgivere i sit palads, hvor mosaikgulvene glitrede som stjerner, og hvor duften af sandeltræ svævede i den varme luft. Han talte om fremtiden med en stemme så overbevisende, at selv ørkenens tørstige skorpioner ville lytte. ”Mine venner,” sagde han, ”fremtiden ligger ikke i hænderne på dem, der frygter, men hos dem, der tør tro. Vi skal satse alt – som spillere i en kamp om verdens største trofæ. Og vinderen? Den vil herske over universets skæbne.”
Hans ord spredte sig som en ørkenstorm og nåede til den visionære troldmand Elon al-Musk, en mand, der kunne bygge tårnhøje minareter af ild og jern og sende dem op i himlen for at hilse stjernerne. Han var kendt for sin vovemod og sine drømme om at skabe et nyt rige på planeten Mars. Sammen med Sultan Trump, en hersker kendt for sin evne til at bryde regler som pottemagere bryder ler, planlagde Elon al-Musk at genoplive Vesten og bringe innovationens flamme tilbage til dens folk.
I en anden del af verden, i det mystiske bibliotek i Silkeborg, sad vismanden Bay ibn Limitless og studerede de gamle skriftruller om kunstig intelligens. Han troede, at fremtiden ville blive formet af en kraft så mægtig, at den kunne omorganisere selve universets atomer. ”Hvis vi tæmmer denne kraft,” sagde han til sine elever, ”kan vi skabe et paradis, hvor mennesker og maskiner lever i harmoni. Men hvis vi fejler, vil det være som at slippe en storm løs, der udsletter alt.”
I Kalifatet Teknokratia herskede også frygt for Østens Kejserrige, hvor stormesterne i Kinas Jadepalads var kendt for deres overlegne evner inden for teknologi. Kejseren havde bygget et imperium så stort, at selv solen syntes at stige op i ærefrygt. Det blev sagt, at de arbejdede i stilhed, mens Europas kongereder var fanget i en dvaletilstand af bureaukrati og gamle forordninger.
Men midt i al denne rivalisering var der en følelse af håb. ”Fremtiden tilhører dem, der tør bygge noget nyt,” sagde Emir al-Krypto, mens han pegede mod horisonten, hvor solens stråler brød igennem skyerne som en sejrende gladiators sværd.
Og således begyndte en ny æra, hvor Kalifatet Teknokratia og dets folk ikke kun drømte om en fantastisk fremtid – de greb den, som en fægter griber sin klinge, parat til at forme skæbnen med deres egne hænder.
