Martin Ågerup har skrevet denne glimrende kronik om MCS, som hans kone, Ulla, lider af i svær grad. Jeg bærer ufrivilligt en kvalmesød cocktail af andre folks dufte med hjem – og det gør min hustru syg
Jeg har også problemet inde på livet da min meget gode ven, Bo Møller har lidelsen i en sådan grad at han ikke kan køre i en ny bil.
Her er et NotebookLM resume af kronikken.
Hovedargument: Martin Ågerup argumenterer for, at brugen af parfumerede produkter i samfundet er gået for vidt og skaber store begrænsninger for mennesker med Multiple Chemical Sensitivity (MCS), herunder hans hustru, Ulla Ågerup. Han stiller spørgsmål ved balancen mellem individuel frihed og hensyn til andre, og foreslår konkrete ændringer for at skabe et mere inkluderende samfund for MCS-patienter.
Nøglepunkter:
- MCS som en invaliderende tilstand: Artiklen beskriver MCS som en alvorlig lidelse, der kan føre til betydelige begrænsninger i hverdagen. Ulla Ågerup sammenligner symptomerne med “pludselig at blive ramt af en svær influenza.” De daglige udfordringer inkluderer:
- Umulighed for at deltage i sociale aktiviteter (teater, biograf, restauranter, osv.).
- Problemer med offentlig transport.
- Besvær med at færdes i offentlige rum som gader, butikker og supermarkeder.
- Udfordringer på arbejdspladsen, især med duftende medstuderende og kolleger.
- Begrænsninger ved lægebesøg og hospitalsophold.
- Udbredelsen af MCS: Artiklen refererer til en forskningsartikel fra Aarhus Universitet, der anslår, at “små to procent af befolkningen, svarende til 116.000” har symptomer på MCS. Det påpeges, at selvom ikke alle har lige alvorlige symptomer, kan et betydeligt antal være afskåret fra at deltage fuldt ud i samfundet. “Hvis vi for eksempel antager, at cirka 50.000 danskere har det i så slem grad, at de er afskåret fra at køre med kollektiv trafik eller gå på biblioteket, fordi vi andre anvender parfumerede produkter, er det så nok?” spørger Ågerup.
- Invasion af Privatsfæren: Ågerup fremhæver, hvordan parfume trænger ind i folks privatliv, selv i situationer der burde være neutrale:
- “Når jeg går ned ad gaden, kan jeg nogle gange dufte folk, der går 30 meter fra mig – jeg synes det er voldsomt.”
- “Til møder oplever jeg ofte, når folk giver hånd, at deres aftershave eller parfume efterfølgende sidder på mig hele dagen, uden at jeg helt kan vaske den af.”
- “I garderober bliver mit tøj smurt ind i andre folks dufte, så jeg må hænge det udenfor til afduftning, eller sende det til rens, når jeg kommer hjem.”
- Benzin tankning efterlader også efter duft fra andre på tankpistolen.
- Frihed vs. Hensyn: Artiklen tager fat på den liberale grundtanke om, at man skal kunne leve frit, så længe man ikke begrænser andres frihed. Det argumenteres for, at brugen af parfume, skader friheden for MCS-patienter. Ågerup stiller spørgsmålet: “Hvor meget hensyn bør du og andre udvise overfor Ulla og andre med MCS?”
- Opfordring til Handling: Ågerup foreslår flere konkrete tiltag for at mindske problemet:
- Arbejdspladser, restauranter, osv., bør anvende uparfumeret sæbe og håndsprit.
- Rengøringsarbejde bør udføres med uparfumerede rengøringsmidler.
- Butikker bør overveje at fjerne duftdispensere.
- Individuelt bør folk overveje at erstatte parfumerede produkter med parfumefri alternativer.
- Skoler bør have parfumefri zoner, især i skoletiden.
- Ågerup giver personlige eksempler på hvordan han og hans kone har taget hensyn ved at lave et duftfrit hjem, og han erkender “Jeg nyder at bo i et duftfrit hjem.”
- Parallellen til passiv rygning: Ågerup trækker en parallel til den tidligere udbredte accept af passiv rygning for at argumentere for en ændring i synet på parfume: “I min ungdom var det helt normalt at udsætte andre – inklusive børn – for passiv rygning i en flyvemaskine og i toget. I dag ville vi finde det helt uacceptabelt. Er passiv parfumering så meget bedre?”
- MCS som potentielt fremkaldt af eksponering: Ågerup nævner, at “meget tyder på, at MCS er en sygdom der fremkaldes – og forværres – af eksponering til de kemikalier, der findes i parfumerede produkter.” Han opfordrer derfor læserne til også at overveje at begrænse deres egen eksponering.
Konklusion:
Kronikken fra Martin Ågerup er en stærk appel for at skabe større opmærksomhed og hensyn til mennesker med MCS. Han argumenterer overbevisende for, at brugen af parfumerede produkter er gået for vidt, og at der er behov for ændringer på både individuelt og samfundsmæssigt niveau. Ved at trække paralleller til passiv rygning skaber han et relevant perspektiv og fremmer en debat om, hvordan vi kan skabe et mere inkluderende samfund for alle.
Og her er en podcast om teksten, som er produceret med elevenLabs med Inges og mine stemmer:
