DR’s falske forestillinger om kryolit

Ikke nok med, at vi skatteydere er tvunget til at betale cirka 4 milliarder kroner om året til Danmarks Radio (DR), som jeg bruger langt mindre end andre medier, men vi må også finde os i, at DR konstant og systematisk udbreder falske forestillinger om alt mellem himmel og jord, der ikke passer ind i deres politisk aktivistiske kram.

For nylig bragte DR en dokumentar om kryolitudvinding i Grønland, som var stærkt misvisende, som Jens Olaf Pepke Pedersen m. fl. beskriver for neden.

Denne form for misinformation er desværre ikke en enlig svale, men en del af et mønster, hvor DR gentagne gange fejlinformerer offentligheden. Det der med, at statsstøttede og selvudnævnte dørvogtere skulle være i stand til at øge kvaliteten og sagligheden af de informationer, der kommer ud til offentligheden, er jo for længst blevet tilbagevist, fordi medierne gang på gang – for eksempel både når det angår klima og COVID og stort set alle andre vigtige ting her i verden – optræder som lemminger, der ikke tør gå imod strømmen, selvom det er åbenbart, at der er noget galt med den fremherskende mening. Som Poul Henningsen sagde: “Rend mig i den offentlige mening.”

Som Cato den Ældre afsluttede sine taler med ordene “Ceterum censeo Carthaginem esse delendam” – “I øvrigt mener jeg, at Kartago bør ødelægges” – vil jeg afslutte med: I øvrigt mener jeg, at al støtte til alle typer danske medier bør stoppes øjeblikkeligt, så det frie marked og et pluralistisk samfund med meninger, der brydes kan få lov at bestemme, hvilke nyheder og oplysninger, der kommer ud til os alle. Som det sker på Kontrast – Danmarks Borgerlige Medie, som er et af de få retfærdige medier i Danmark.

Det lykkede min svigerfar, Hans Rasmussen†, maskinmester på Islands Falk, at “appropriere” et stykke kryolit. Om han betalte noget for det, vides ikke, men en værre en var han…ligesom sin ældste datter og min frue, Inge.

Her en en genpostering af Pepkes opslag på Facebook

400 milliarder

Det siger en hel del om den grønlandske selvstyreformand Muté B. Egedes fornemmelse for økonomi, at han forveksler omsætning med overskud, og mener at grønlandsk kryolit har skabt grundlaget for det danske velfærdssamfund.

Som flere har påpeget, har der også været udgifter. Alene de første 50 år forliste mere end 20 skibe under transport af kryolit fra Grønland til Danmark. I 1942 sank kryolitselskabets skib ”Hans Egede” med en last kryolit og hele besætningen på ca. 25 mand omkom.

Det mest interessante er imidlertid, hvordan tallet 400 milliarder kroner er fremkommet, og udregningen fortaber sig i tågerne, men det er åbenbart DR selv, der har lavet beregningen. Efter at økonomiprofessor Torben M. Andersen afviste, at de 400 milliarder kr i omsætning også var det beløb, der var tjent, tog DR til Indien, hvor Arindam Banerjee, der er professor i økonomi og kolonialisme på BML Munjal Universitey, til gengæld mente, at omsætning var det samme som fortjeneste.

I stedet for at spørge i Indien kunne man spørge GEUS, der kan fortælle, at fra 1854 og frem til 1987 (altså over 133 år) blev der udvundet 3,7 millioner tons rå kryolit. Da renheden var 58% svarer det til 2,15 mio. tons ren kryolit. Hvis tallet 400 milliarder kr er korrekt vil det sige, at et tons kryolit er sat til en nutidsværdi på 186.000 kr. Nøjes vi med prisen for den ubehandlede kryolit, så er værdien i nutidskroner 108.000 kr/ton.

I dag koster et ton ren kryolit ca. 7.000 kr, men det kan selvfølgelig have været mere værd i fortiden.

Ifølge statistisk årbog blev der i 1939 eksporteret 40.900 tons kryolit til Danmark til en salgsværdi af 6,6 millioner kr, hvilket giver en pris på 161 kr/ton i 1939. Ti år senere i 1949 var eksporten 27.600 tons til en værdi på 10,3 millioner kr, hvilket svarer til 373 kr/ton.

Tager vi det højeste tal og justerer for prisstigninger med forbrugerprisindekset (index 352 i 1949 og index 8.188 i 2024), svarer 373 kr/ton i 1949 til 8.675 kr/ton i dag.

De 3,7 millioner tons kryolit har i så fald en nutidsværdi på 32 milliarder kr.

Generelt ligger overskudsgraden (net profit margin) i minedrift typisk på mellem 5 % og 20 %, men lad os regne højt og sætte overskudsgraden på kryolitudvinding til 50%. I så fald har nettofortjenesten været omkring 11 milliarder kr. Det er naturligvis også en slat – måske ligefrem nok til at dække bloktilskud m.m. i knap to år.

Der kan være mange fejl i antagelserne ovenfor, og indisk kolonialismeøkonomi indgår heller ikke i mit kompetencekatalog

Pepke henviser også til overvismanden: Dalgaards udtalelser.