Allan holm Nielsens, Growz, debatindlæg om vandmiljø, baserer sig på tal, der er observeret fra virkelighedens verden igennem det i øvrigt ganske udmærkede danske overvågningsprogram for vandmiljøet. Dermed adskiller han sig fra den gennemsnitlige, dovne journalist, som jo i stedet for at kigge på de faktiske observationer henvender sig til en eller anden politisk aktivist forklædt som forsker, som bekræfter journalistens falske forestillinger om vandmiljøets tilstand.
I dette opslag på Facebook, viser Allan, hvordan kvælstof transporten har udviklet sig i vandløbene I Danmark siden 1990.
Jeg har trukket en masse data ud fra Oda-for-alle databasen for kvælstoftransport i vores vandløb for perioden 1990 til 2023 (de nyeste tal).
Her ses en meget tydelig faldende tendens igennem perioden, fra ca 40.000 ton i snit til ca 25.000 ton i snit i de målte vandløb (som iht forskerne udgør ca 65% af den totale vandmængde).
Der er altså sket en reduktion i perioden på små 40% i de målte (større) vandløb.
Det ses også tydeligt, at kvælstoftransporten er stærkt afhængig af nedbørsmængderne – så i våd år transporteres der mere kvælstof end i tørre.
På den måde er det suverænt tørreste år i perioden – 1996 med blot 505 mm på årsbasis – også det år med mindst kvælstoftransport – MEN det suverænt vådeste år – 2023 med 973 mm på årsbasis – er langt fra det år med den største stoftransport.
Det skyldes naturligvis at både renseanlæg og landmænd er blevet meget dygtigere til at passe på kvælstoffet og på den måde belaster de vores vandmiljø meget mindre idag end for ca 35 år siden.
Det er da en dejlig nyhed.

Det er underligt at der fokuseres så meget på kvælstofbegrænsning, når underskud af kvælstof i forhold til fosfor fremmer vækst af cyanobakterier (fejlagtigt kendt som blågrønalger), der er giftige for fisk og dyr. Når de dør synker de til bunden, hvor deres forrådnelse bruger ilten.
På “You Tube” ligger der en video fra Kertinge Nor, hvor en undervandsdrone-optagelser viser død bund i nærheden byområder, og hvor der sker udledninger fra landbrugs-arealer kan den ikke sejle grundet stor vækst af ålegræs.
At forholdet mellem fosfor og kvælstof bør være 1:7 har været kendt længe, og når kvælstof kommer under 7 fremmer det væksten af cyanobakterier, der selv kan tage kvælstof fra luften.
Nej det er ikke spor underligt, da kvælstof er den primære algevækstbegrænsende faktor i vore farvande, således at en N-.reduktion vil slå straks igennem. Blågrønlager har lille betydning i vore farvande med stor vandgennemstrømning. Selv i Østersen er denitrifikationen meget større end fikseringen