Lars Kamp Nielsen (1943–2025)

Forleden meddelte Mette, en af Lars Kamp døtre, mig på FB at Lars Kamp Nielsen sov stille ind i en alder af 81 år. Her er min nekrolog.

Far, morfar, svigerfar, onkel – og en skarp, lun og nysgerrig fagmand, som gjorde de akvatiske økosystemer lidt mere forståelige for os andre.

Født: 30. oktober 1943
Død: 22. juli 2025
Bisættelse: Bispebjerg Kirkegårds Søndre Kapel, tirsdag den 29. juli kl. 11.00

Et menneske med blik for både mennesker og molekyler

Lars Kamp Nielsen forbandt to sjældne dyder: Han kunne både det menneskelige og det molekylære. Han var varm, hjælpsom og vidende, og han havde en særlig evne til at gøre de kemiske processer i bunden af en sø til noget, der også gav mening for ingeniører, embedsmænd og praktikere. Man gik fra et møde med Lars med ro på – og en bedre model.

Uddannelse og faglig identitet

Lars var uddannet farmaceut og blev som forsker og underviser tilknyttet Københavns Universitet. Her arbejdede han med næringsstofkredsløb i søer, vådområder og kystzoner, specielt samspillet mellem sediment og vand, og han bidrog væsentligt til matematisk modellering af akvatiske økosystemer. Han var en af dem, der tidligt insisterede på, at vi skulle forstå mekanismerne – ikke bare måle på symptomerne.

Pionerårene – fra Haderslev Dam til Esrum Sø

Mit første samarbejde med Lars kom, da vi arbejdede med modellering af Haderslev Dam, hvor sedimentkemien var nøglen. Lars’ forklaringsevne – og tålmodighed – gjorde en forskel. Senere blev han blandt drivkræfterne bag det fælles søprojekt om Esrum Sø, et pionerarbejde for sin tid, hvor fire institutioner gik sammen: Vandkvalitetsinstituttet, Ferskvandsbiologisk Laboratorium (KU), Institut for Miljø på DTU og Dansk Hydraulisk Institut. Det var et stærkt hold, og Lars var en af dem, der fik det til at spille.

Forskning, formidling og felt

Lars’ videnskabelige produktion spændte fra grundige feltundersøgelser til modelstudier og bogkapitler. Et gennemgående tema var fosfor og kvælstof i sedimenter og deres temperatur- og saltafhængige dynamik. Arbejdet blev publiceret i internationale tidsskrifter og anvendt i praksis – i alt fra sørestaurering til vådområdeforvaltning. Han underviste i limnologi, vandøkologi, forurenings- og systemanalyse og var en generøs vejleder for yngre kolleger og studerende.

Samarbejde med Sven Erik Jørgensen

Lars’ faglige slægtskab med professor Sven Erik Jørgensen var stærkt. De delte troen på, at økologisk modellering kan give et sammenhængende billede af komplekse miljøsystemer. De to samarbejdede både i universitetsverdenen og senere, da vi udviklede recirkulerende akvakultursystemer i Hørsholm: Her kom Lars og Sven Erik med idéen om at fjerne ammoniak med zeolit.

Verden er stor – og vand findes overalt

Lars kiggede også udad. Han arbejdede med Laguna de Bay på Filippinerne, laguner omkring Venedig og opholdt sig på universitetet i Halifax i Canada. Vi mødtes derovre, familierne inkluderet, for at udveksle viden og oplevelser. Han havde blik for, at naturen er lokal – men mekanismerne er fælles.

De akvatiske lege – det sociale lim

Det hele var ikke laboratorier og ligninger. Lars var også med til at arrangere de legendariske Akvatiske Lege mellem de fire institutioner – en årlig 10‑kamp med efterfølgende fest. Der blev dystet i sport, men sejren var egentlig sekundær. Formålet var fællesskab, venskab og en smule blær – og her var Lars i sit es: begejstret, inkluderende og med et glimt i øjet.

Naturglæde og nysgerrighed

Lars havde en stående nysgerrighed efter naturens detaljer og delte sine iagttagelser flittigt. Hans registreringer af flora og fauna og hans engagement i naturens tilstand var ikke akademisk pynt, men en praktisk forlængelse af hans faglige livssyn: Man passer bedre på det, man forstår.

Afskedsseminaret for Sven Erik Jørgensen

Lars’ tætte samarbejde med professor Sven Erik Jørgensen kulminerede smukt ved afskedsseminaret på Farmaceutisk Højskole, hvor Lars var med til at tilrettelægge programmet og sikre, at foredragene trak tråde mellem teori, felt og praksis. Her havde jeg selv fornøjelsen af at holde et oplæg – og oplevede endnu en gang Lars’ blanding af faglig stringens, venlig myndighed og det lune smil, der fik salen til at falde til ro.

Familie og eftermæle

I dødsannoncen beskrives Lars som far, morfar, svigerfar og onkel – og det mærkede man. Han bar sine relationer med varme og beskedenhed. For os fagfæller var han en dygtig og modig fagperson, der ikke var bange for at stille de enkle spørgsmål, der åbner for de rigtige svar. For venner var han et rart og rummeligt menneske med en humor og stor diskussionslyst.

Ære være Lars Kamp Nielsens minde.