Endnu en god nyhed, som du næppe kommer til at høre noget om i de etablerede medier.
Det er ikke hver dag, FN’s fødevareorganisation (FAO) hæver øjenbrynene, men deres juli-brief gør præcis dét: 2025-høsten af korn – hvede, majs, ris og andre kornsorter – forventes at lande på hele 2 925 mio. ton. Det er godt 50-60 mio. ton (2 %) mere end sidste år og den højeste mængde, der nogensinde er høstet på kloden. (ukragroconsult.com)
Fra “potedunk” til højtydende hybridsorter
FAO’s tal forklarer, at de største løft kommer fra hvede- og majsmarker i Indien, Brasilien og USA, hvor avlere nyder godt af genetisk finpudsede sorter og mere præcis vand- og næringsstoffordeling. Brasilien alene tegner sig for tocifrede millionton af den ekstra majs, mens forbedrede monsunforhold har givet indiske bønder et sjældent forspring. (ukragroconsult.com, Reuters)
Som en gammel vandmiljø-nørd mindes jeg 1970’ernes beregninger, hvor vi knoklede for at simulere virkningen af kvælstofudledninger i et datids-mainframe. Dengang var ”rekordhøst” 1,2 mia. ton. I dag skyder vi os mod det tredobbelte, og computeren i din telefon kunne køre de gamle modeller på et øjeblik.
Mere korn, lavere priser – men ikke for alle
Når udbuddet stiger, burde priserne falde – og det gør de delvist. FAO’s Fødevareprisindeks faldt 0,8 % i maj, især på grund af billigere majs fra Sydamerika og udsigt til rekordafgrøder i USA. (Reuters) Alligevel ligger indekset stadig 6 % over sidste år, for sukker, mejerivarer og oksekød trækker i den modsatte retning. Det er en påmindelse om, at ”billig brødpris” i supermarkedet skjuler komplekse globale balancer.
Historiske briller: fra grøn revolution til datadreven præcision
I 1960’erne reddede Borlaug & Co. en sultende verden med højtydende hvedesorter. I dag sidder landbrugets ”command center” på en cloud-server, hvor satellitbilleder rapporterer stress på markniveau. Fremskridtet er stort, men sårbarheden består: Ét el Niño-drevent tørkeår kan nulstille alle rekorderne – spørg bare bønderne i Australien 2019 eller Ukraine 2022.
Lageropbygning – sikkerhedsnet eller tikkende bombe?
FAO regner med, at de globale kornlagre vokser til ca. 889 mio. ton i 2026 – svarende til godt 30 % af årligt forbrug. (ukragroconsult.com) Det lyder trygt, men historien viser, at store lagre kan presse spotpriserne ned og friste politikere til eksportrestriktioner, som vi så under fødevarerisikrisen i 2008. De billige bunker kan hurtigt blive geopolitisk ammunition.
Hvad betyder det for Danmark – og din morgenbolle?
- Dyrefoderet bliver lidt billigere, hvilket kan give svine- og fjerkræavlere tiltrængt pusterum.
- Biogasanlæg med majs-ensilage (en i øvrigt afskyelig måde at lave energi på) som input får lavere råvareomkostninger – men kun hvis transportpriserne ikke æder besparelsen op.
- Bagerbranche og bryggerier ser måske en kortvarig margenforbedring, men energi- og emballageudgifter æder en del af gevinsten.
Den provokerende pointe
Rekordhøsten er et teknologisk triumftog – men også en kæmpe reality-check. Vi har aldrig høstet mere korn, alligevel stiger madpriserne i mange udviklingslande på grund af valuta-svækkelser og transportflaskehalse. Udbud er kun halvdelen af ligningen; infrastruktur, handelspolitik og købekraft bestemmer, hvem der får brød på bordet.
Denne sammenhæng har jo været gældende i al den tid der har været forskelle i købekraft, dvs altid.
I 1970, da jeg gik på Landbohøjskolen, var det heller ikke direkte mangel på fødevarer, for eksempel i Afrika, men vilje og evne til at skabe sig en indtægt, der kan betale for føden.
Ja, du har helt ret, mangel på mad handler ikke om manglende produktionskapacitet men om manglende købekraft