Dette er en af de mange historier om Inge Rasmussen, den lille pige fra Valby. Senere blev hun Inge Dahl-Madsen, da hun blev gift med Karl Iver Dahl-Madsen.
Hendes far hed Hans Rasmussen, og hendes mor hed Karen Rasmussen. Familien boede dengang på Bjørnsonsvej i Valby.
En dag var Hans på vej ud for at hente rationeringsmærker på Vigerslev Allé Skole.
Det var i årene efter 2. verdenskrig, hvor rationeringen stadig blev ved temmelig længe. Indtil 1953. Rationeringen var begyndt under krigen, fordi der var mangel på fødevarer og mange andre varer. I starten var der rationering på en hel masse ting og sager, men efterhånden blev der færre og færre varer tilbage på rationeringsmærker. Til sidst var det især ting som sæbe, kød og andre levnedsmidler, man stadig skulle bruge mærker til.
Inge kan ikke huske det hele så tydeligt, for hun var jo ikke ret gammel dengang. Hun tror, hun har været omkring fire år. Hun sad forrest på sin fars cykel, og så kørte de hen til Vigerslev Allé.
Mens Hans stod i kø, syntes Inge, at det var ret kedeligt. Så hun forsvandt.
Bagefter kunne Hans ikke finde hende. Han blev selvfølgelig meget bekymret og kørte hele vejen hjem igen til Bjørnsonsvej for at se, om hun mon var kommet hjem. 2 kilometer hver vej. Men det var hun jo ikke. Så måtte han køre tilbage igen.
Til sidst fandt han hende på en lille sidevej. Hun sad i rendestenen og legede med nogle pinde. Hun forestillede sig vist, at pindene var skibe, der sejlede af sted. Hans var maskinmester og havde sejlet hele verden rundt.
Inge var ikke spor bekymret for sin far. Men Hans var meget bekymret for hende — og det kan man jo godt forstå.
Hvad Karen tænkte, melder historien ikke så meget om. Måske var hun hjemme, da Hans kom tilbage for at lede efter Inge, og hvis hun hørte om det, har hun formentlig også været meget bekymret.
Her er hele historien som tegneserie:
