En vigtig indikator for vandmiljøets tilstand er iltsvindsarealet i de indre danske farvande. Det opgøres som en kombination af målinger og beregninger af de arealer, der ligger under en vis dybde og dermed sandsynligt er påvirket af iltsvind.
Iltsvindet inddeles i to grader: Moderat iltsvind = 2-4 mg/l, kraftigt iltsvind = 0-2 mg/l. (Fuld iltmætning er afhængig af temperatur og saltholdighed men ca. 10 mg/l.)
Her er tallene for iltsvindsarealet i km2 siden 1989.
Tallene om iltsvindsareal fra før 2000 er venligt stillet til rådighed af DCE, ved seniorforsker Jens Würgler Hansen, ansvarlig for de marine overvågningsrapporter i NOVANA programmet.
Det nye tal fra 2024 om iltsvindets udbredelse er netop udgivet af DCE.
Det samlede areal er steget væsentligt siden 2023.
Her er et NotebookLM resume af årsagerne:
Årsager til forværret iltsvindssituation i 2024
Ifølge rapporten “Iltsvind i danske farvande 29. august – 25. september 2024” er der flere årsager til den betydelige forværring af iltsvindssituationen i 2024 sammenlignet med tidligere år:
- Høj vandtemperatur: Både luft- og bundvandstemperaturen har i store dele af 2024 ligget over langtidsgennemsnittet. [1, 2] Højere temperaturer mindsker ilts opløselighed i vand og øger iltforbruget, hvilket fremmer iltsvind. [1, 3]
- Rolige vindforhold: Størstedelen af tiden siden midt i februar har vindhastigheden ligget under langtidsgennemsnittet. [4] Svage vinde forhindrer opblanding af vandsøjlen og dermed ilttilførsel til bundvandet, hvilket er afgørende for iltsvind. [4, 5]
- Stor tilførsel af næringsstoffer: De første syv måneder af 2024 bød på usædvanlig meget nedbør, hvilket medfører øget tilførsel af næringsstoffer fra land til hav. [2] Næringsstofferne øger produktionen af organisk materiale, som forbruger ilt ved nedbrydning og dermed bidrager til iltsvind. [3]
Rapporten påpeger, at udbredelsen af iltsvind i september 2024 var den næststørste registreret nogensinde og næsten 50% større end i september 2023. [6] Dette skyldes primært de ovennævnte faktorer, der har skabt optimale betingelser for iltsvind i de danske farvande.
Det overordnede billede er, at det totale iltsvindsarealerne i perioden fra 1989 til ikke har ændret sig. Se denne figur som viser det totale iltsvindsareal og trenden af samme.
Bemærk også den meget store variation fra år til år, hvilket viser, at vejret er en helt afgørende faktor for størrelsen af iltsvindet i det enkelte år, da mængden af næringsstoffer i de indre danske farvande ændrer sig meget mindre fra år til år.
Hvis vi ser på tallene for kraftigt iltsvind (0-2 mg/l) ser udviklingen således ud:
Der er en svag stigende (dog ikke signifikant) trend.
Mine betragtninger
De angivne tal er overordnet retvisende indenfor den usikkerhed, der nu engang er på den slags, min vurdering 10-20 %. Der måles ofte med vandrette og lodrette profiler etc. og de tilknyttede beregninger er baseret på solid viden om dybdeforhold og halokliner (skillelinjen mellem brakt overfladevand med rigeligt ilt og salt bundvand, hvor ilten kun kan komme ned efter kraftig blæst).
Tilførlsen af næringsstoffer, især den vigtigste presfaktor, kvælstof er ca. halveret både fra Danmark og fra de andre lande omkring Kattegat og de danske dele af Østersøen og til Østersøen i det hele taget. Det burde alt andet lige have medført en betydelig formindskelse af iltsvindet. Når det ikke er sket skyldes det at der i samme perioden er sket en klimabetinget svækkelse af vindhastigheden og en forhøjelse at temperaturen, som både øger hastigheden af iltforbruget og reduceret mætningsindholdet i vandet.
Jeg kan ikke uden at regne på det sætte tal på. Både DCE og DHI og andre gode organisationer har meget fine og veldokumenterede beregningsmodeller, som ville kunne vise hvor meget henholdsvis vejr og næringsstofudledningen influerer på iltsvindsarealet i et givent år. Disse beregninger burde alle være interesseret i at få udført.
Jeg kan dog sige med 100 % sikkerhed, at selv om vi opnår Vandrammedirektiv målsætningen om at reducere med 13.000 tons N i DK vil det kun få marginal betydning (inden for usikkerheden) på det totale iltsvindareal, som er domineret af tilførsler fra andre kilder og af klimaet. Selv i de mere lukkede områder, hvor danske udledninger dominerer, er klimaet stadig en afgørende faktor for iltsvind.
Helt enig.
Glimrende indlæg, Karl Iver. Jeg har intet at udsætte på det. Dog, dine referencer er ikke med.
Det klør i fingrene på mig at sætte tal på indflydelsen af temperaturen, vindhastigheden, og afstrømningen. Dertil kræves kun, at jeg får data ud af DCE. Det er desværre hidtil ikke lykkedes. Kan du hjælpe?
Godt opslag der tager lidt af brodden væk fra det daglige medieangreb på landbruget som den store skurk der nu angiveligt ikke levner et eneste bid på lystfiskerens agn. Det er da synd for disse ensomme naturelskere i waders der måske skal se sig om efter en ny hobby.
Men sådan er naturen selv visse steder. Et sted i Østafrika så jeg en sø som tilsyneladende kun indeholdt alger og flamingoer. Der var ingen sigtbarhed i det vand og antagelig ingen fisk, men måske alligevel en slags fauna.
“gyllen” fra disse sværme af flamingo var selvfølgelig ret betragtelig…så de havde altså indrettet søen til deres eget brug.
Jeg fristes til at sammenligne de mange svin i de danske stalde med tilhørende vandløb og fjorde og denne flamingo-sø!?
Derfor har jeg lidt svært ved at se gødning som forurening. Overskud af nitrat skulle gerne forsvinde ved visse bakteriers de-nitrifikation.
Da (1970..) man her i DK begyndte at snakke om forurening af vandmiljøet blev der kun nævnt SULFO. Svovlforbindelser i sulfo blev sat i forbindelse med fremkomsten af svovlbrinte som er dræbende giftig og skabte et vandmiljø uden højere liv end disse svovlbrinte-producerende bakterier. Er det mon stadig resterne af dette miljø der hersker visse steder med mangel på liv og ålegræs.
Det med SULFO er noget helt andet. Under iltsvind dannes der – især i havet som indeholder meget sulfat: SO4 – sulfid som en er meget stærk gift