Hvordan kunne et institut som Vandkvalitetsinstituttet præge et dansk fiskefoderfirma?

I anledning af denne artikel i Børsen: Vi spiser flere og flere fisk – det vil mulig børskandidat profitere på om Biomars store succes, har jeg bedt en af de kendte skikkelser inden for akvakulturverdenen: Ivar Warrer-Hansen, om at beskrive, hvordan det hele gik til.

Artiklen fra Børsen diskuterer den stigende globale efterspørgsel på fisk og dermed den lovende fremtid for Biomar, verdens tredjestørste producent af fiskefoder. Biomars enorme vækstpotentiale, drevet af øget akvakulturproduktion og et stigende fokus på bæredygtighed, får ejerselskabet Schouw & Co. til at overveje en børsnotering. Carlos Diaz, Biomars administrerende direktør, fremhæver selskabets ambition om at fordoble produktionen inden 2028, primært gennem organisk vækst og strategiske opkøb, med et særligt fokus på det kinesiske marked. Artiklens formål er at præsentere Biomar som en attraktiv investeringsmulighed på grund af branchen vækst og Biomars stærke position.

Miljøforbedring bliver til stor erhvervssucces

Af Ivar Warrer-Hansen, CEO, RASLogic

”Det var en dag i 1955 at MADAME OG MONSIEUR Dupont i Fribourg i Schweiz har været i biografen med nogle gode venner, madame og monsieur Duboit. Efter forstillingen har de ikke lyst til at tage hjem. De kører 10 km. ud til en lillebitte kro ud fra byen og bestiller 4 kogte ørreder. Krokonen tilbereder dem selv efter at have hentet dem ind fra et lille akvarium, hvor gæsterne kan udvælge dem”. Man ville have troet at disse ørreder var fanget i en af Alpernes mange kilder. Men nej, de ørreder de kom fra Danmark. Danmark var indtil midten af 1990’erne verdens førende eksportør af ørreder.

Dansk ørredproduktion startede i begyndelsen af 1900-tallet. Vi havde ideelle forhold: den rette type vandløb, men vigtigst af alt, dambrugene havde adgang til friskfanget industrifisk. Industrifisken blev hakket igennem en maskine, og kastet ud med en slev i fiskedammene. Senere udvikledes traktormonteret udstyr til udsprøjtning i dammene.  Danmark var førende ørredproducent og blevet et fremgangsland indenfor akvakulturteknologi.  I 1990 var der cirka 550 dambrug, der på nær to, alle var i Jylland.

I 1973-75 foretog Vandkvalitetsinstituttet en omfattende undersøgelse af forureningstilstanden i Gudenåsystemet. I Gudenåsystemet var der 70 ørreddambrug som blev inddraget i undersøgelsen. Dette var første gang at der i et dansk opland blev målt og etableret forureningsmængder samt fordeling mellem de forskellige forureningskilder, dvs. by- og industrispildevand og landbrug og dambrug.

Resultaterne fra undersøgelsen viste at belastningen fra dambrugene i Gudenåsystemet var noget større end forventet. Årsagen var naturligvis brugen af hakket industrifisk som fiskefoder – betegnet vådfoder. I dambrugene udgjorde vådfoderforbruget cirka 90% af totalen. Til fiskeynglen anvendte man tørfoder. Dette var et foder lavet af blandt andet fiskemel og fiskeolier og ekstruderet til en foderpille med tørstofindhold på >90%. I modsætning til vådfoder med dets konsistens svarende til havregrød (stort foderspild), forurenede tørfoderet meget mindre på grund af et meget mindre foder spild.

Men resultaterne fra Gudenåundersøgelsen vakte opsigt hvilket foranlediget at en anden undersøgelse blev iværksat der gik ud på at sammenligne de to foderarter. Denne undersøgelse blev foretaget på Forsøgsdambruget i Brøns, syd for Ribe. Resultaterne af denne undersøgelse viste at ved anvendelse af tørfoder udelukkende, kunne man reducere belastningen fra dambrugene med 80%. Med den kritik af forurening fra dambrugene generelt i visse lejre, varede det ikke længe før der kom et krav til at overgå til tørfoder. Der var kæmpe oprør i dambrugsorganisationerne og stor kritik blev rettet mod Vandkvalitetsinstituttet, de var synderne – nu ville det jo blive meget dyrere at fodre.

Men, der var nogen der var glade for disse nye krav. På daværende tidspunkt var der et lille foderfirma, Dansk Ørredfoder. Der var selvfølgelig en overgangsperiode, men nu skulle de til at producere 10 gange mere foder og lige pludselig blev Dansk Ørredfoder et stort firma. De blev overtaget af industrikonglomerat Schouw & Co., og hedder Biomar. Biomar blev verdens førende foderfirma med produktion i 13 lande og med en omsætning på 18 milliarder kroner. De er dog i dag overhalet af Nutreco ejet firma Skretting.

Addendum: det må dog nævnes at de danske ørreddambrugere efter et par år fandt ud af at det var meget nemmere at bruge tørfoder, at de også havde foder når der var stormvejr, at vandkvaliteten var meget bedre og at fiskene voksede hurtigere. Og, mest vigtigt, med alle disse forhold, at det faktisk ikke var dyrere end vådfoder. Forfatteren af denne blog var den der forestod undersøgelsen på Forsøgsdambruget i Brøns og var den der stod for skud fra dambrugerne – nogle gange ret aggressive toner. År senere var der dog gamle dambrugere med piber i munden der ved forskellige møder kom op og gav mig hånden.