DTU-Aqua har offentliggjort endnu en udmærket rapport om sine undersøgelser. Opgangen af laks i Skjern Å i 2024 – Fiskepleje.dk. Den viser, at opgangen i 2024 har været usædvanligt lav. Se denne figur:
Men omtalen af rapporten er også interessant og giver mig anledning til nogle kommentarer.
- Det er interessant, at der kan ske noget skidt for det danske vandmiljø, uden at dette straks bliver udnævnt som et problem forårsaget af dansk landbrugs udledning af kvælstof.
- I hvor vel det er korrekt, at 2024 opgangen har været usædvanlig lav – den ligger faktisk lige under 95% signifikans niveauet for trenden – så hører det med, at der siden 2008, hvor observationerne begyndte, er en tydelig stigende tendens i lakseopgangen i Skjern Å. Det er karakteristisk for den totalt slaskede tilgang de fleste danske medier har til tal og statistik, at man altid hæfter sig ved det øjeblikkelige uden at se på det langsigtede og uden at se på variationsintervaller.
- Rapporten nævner nogle vigtige presfaktorer f.eks. de store skarvbestande i området. Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om skarvens betydning for fiskemængden i de danske vandområder: Rovdyrsfælden – om skarver og fisk – Dahl-Madsen, og det er rigtig godt, at DTU-Aqua nu tydeligt forklarer, at prædationstryk fra skarver er en meget vigtig faktor.
- Så må jeg også i mit stille sind undre mig over, at når nu laksen er presset, hvorfor man stadigvæk tillader, at den fiskes på den, blot for at underholde nogen få sportsfiskere. (35 laks havde mærker efter at have været kroget af lystfiskere)
Her er et resume af undersøgelsens indhold lavet med notebook LM:
DTU Aqua’s rapport dokumenterer et markant fald i lakseopgangen i Skjern Å i 2024, et fald på 64% sammenlignet med 2022. Undersøgelsen peger på flere årsager, herunder prædation fra skarver og et højt smolttab i Hestholm Sø. Rapporten understreger behovet for at forbedre faunapassagen ved spærringer og genskabe gyde- og opvækstområder for at sikre laksebestandens fremtid. Resultaterne baseres på elfiskeri og mærkning af laks, og en stor del af opgangen stammer fra udsatte laks. Forbedringer af habitatet er afgørende for at opretholde en sund laksepopulation.
Laksebestanden i Skjern Å – 2024
Oversigt
Dette dokument opsummerer status for laksebestanden i Skjern Å-systemet baseret på DTU Aquas undersøgelser i 2024. Det belyser en markant nedgang i bestanden, identificerer centrale presfaktorer, og peger på nødvendige tiltag for at sikre laksens overlevelse i fremtiden.
Centrale Resultater og Fakta
- Markant Nedgang i Laksebestanden:Den estimerede opgang af laks i Skjern Å-systemet i 2024 er 2.719 laks, et fald på 64% sammenlignet med 7.553 laks i 2022.
- “Opgangen af laks i Skjern Å-systemet er i 2024 estimeret til 2.719 laks. Dette er et fald på 64 % i forhold til undersøgelsen i 2022, hvor opgangen blev estimeret til 7.553 laks.”
- Dette er en fortsættelse af en nedadgående tendens set over to år.
- Lav Andel af Store Laks: Undersøgelsen viser også en lav andel af de største laks i opgangen i 2024. Kun 12 ud af 700 laks havde en længde over 100 cm.
- “Opgangen i 2024 havde desuden en lav andel af de største laks.”
- Forholdet Mellem Vilde og Udsatte Laks:I 2024 kom 69% af de opvandrende laks fra den vilde bestand, mens 31% stammer fra udsætninger.
- “Af de laks, der i 2024 vandrede ind for at gyde i Skjern Å-systemet, kom 69 % fra den vilde bestand.”
- Undersøgelsesmetode: DTU Aqua udførte elfiskeri i perioderne 30. oktober – 14. november og 4. – 13. december 2024.
- I alt blev 700 laks undersøgt og PIT-mærket. (Passive Integrated Transponder)
- Laksene var mellem 51 og 120 cm lange med en gennemsnitslængde på 76 cm.
- Af de fangede laks var 57 % hanner og 43 % hunner. 41 % var grilse (under 73 cm).
Vigtige Presfaktorer for Laksebestanden
- Prædation fra Skarver: Skarver er en kendt presfaktor med dokumenteret høj dødelighed på laksesmolt.
- “Blandt de kendte presfaktorer, som har en dokumenteret høj dødelighed på laksesmolt fra Skjern Å-systemet, er prædation fra skarver.”
- Der er store skarvkolonier i Ringkøbing Fjord, ved Hestholm Sø og i Filsø, tæt på Skjern Å-systemet.
- Hestholm Sø: En betydelig del af Skjern Å’s vand ledes nu gennem den kunstige Hestholm Sø, hvilket forventes at føre til et højt smolttab.
- “Hovedparten af vandet fra Skjern Å gennemstrømmer nu Hestholm Sø store dele af året. Dette forhold forventes at medføre et højt smolttab i forbindelse med smoltenes udvandring fra Skjern Å.”
- Søen forsinker smoltenes vandring og øger prædationsrisikoen, da smoltene farer vild.
- Hestholm Sø er en kunstig sø, som er opstået som følge af landbrugspraksis. Den ligner andre engsøer, hvor høj dødelighed for ørredsmolt er påvist (f.eks. 72 % ved Årslev Engsø og 84 % ved Egå Engsø).
- Fysiske Spærringer: Spærringer ved bl.a. Juellingsholm (Omme Å), MES Sø (Skjern Å) og Rind Å hindrer laksen i at få adgang til flere gyde- og opvækstområder.
- “Desuden er der en række spærringer, som i dag hindrer, at laksen har fri adgang til flere egnede gyde- og opvækstområder.”
- Andre Skader: 34 af de undersøgte laks havde bidskader fra rovdyr som sæl, odder eller skarv. 35 laks havde mærker efter at have været kroget af lystfiskere, og 14 havde skader opstået i forbindelse med opstemninger.
Anbefalinger og Nødvendige Tiltag
- Hurtig Løsning af Problematikken omkring Hestholm Sø: Det er afgørende at minimere smolttabet i Hestholm Sø.
- “Problematikken omkring Hestholm Sø, hvor en stor del af Skjern Å’s vand i dag strømmer ind i søen med et sandsynligt stort smolttab til følge, udgør en høj risiko for laksebestandens overlevelse i Skjern Å. Denne problematik bør derfor løses hurtigst muligt.”
- Genskabelse af Faunapassage: Der er et stort behov for at genskabe faunapassage ved de eksisterende spærringer for at give laksen adgang til flere gyde- og opvækstområder.
- “…et særligt stort behov for at genskabe faunapassage ved de spærringer, som i dag forhindrer, at laksen har fri adgang til flere egnede gyde- og opvækstområder.”
- Genskabelse af Flere Gyde- og Opvækstområder: Det er essentielt at genskabe flere egnede gyde- og opvækstområder i hele å-systemet.
- “Ligeledes bør genskabelse af langt flere egnede gyde- og opvækstområder i hele å-systemet have høj prioritet.”
Konklusion
Laksebestanden i Skjern Å-systemet er i en kritisk tilstand med en markant nedgang i 2024. De centrale trusler er primært prædation fra skarver, smolttab i Hestholm Sø og fysiske spærringer. Hurtige og effektive tiltag er nødvendige for at sikre laksens overlevelse i Skjern Å. Fokus bør være på at løse problemet med Hestholm Sø, skabe faunapassage ved spærringer og genskabe gyde- og opvækstområder. Uden disse tiltag er der risiko for en fortsat negativ udvikling af laksebestanden i området.
