Solen er heller ikke “vedvarende”…

Men den lyser dog i det mindste hele tiden i de næste par milliarder år.

Gæsteindlæg af Rasmus Toft-Petersen

Efterhånden som atomkraft i højere grad kommer på dagsordenen, bliver modargumenterne stedse mere desperate. Seneste skud på stammen er at atomkraft ikke er vedvarende. Uran og thorium er jo endelige ressourcer, som en dag løber tør. Det gør solen, som bare er en, indrømmet meget stor, fusionsreaktor sådan set også. Spørgsmålet er bare hvornår.

Fordi energitætheden er så enorm i uran og thorium, udgør selve råstofprisen en meget lille del af omkostningerne ved atomkraft. Malmen koster kun 2-3 øre pr kWh produceret elektricitet, hvor de fleste i Danmark betaler over 2 kroner pr kWh. Det er endda for den relativt ineffektive atomkraft vi i dag anvender. Bruges de såkaldte breeder-reaktorer, der i dag er under udvikling, vil prisen være et par hundrededele af en øre pr kWh. Uranudvinding kan derfor godt blive dyrere, uden at det har den store betydning for folks energipriser.

Hvor meget uran kan man så udvinde? Der er ca 12 gram kernebrændsel per tons jordskorpe, så der er selvfølgelig mange millarder tons uran, som man i princippet kan udvinde. Mere realistisk, er folk på forsøgsbasis begyndt at udvinde uran fra havet, til en pris der kun er 5 – 10 gange højere end salgsprisen. Der er 5 milliarder tons uran i havet alene, og da havet er i ligevægt med jordskorpen er det endda en fornybar ressource. Så det er konservativt at antage, at der kan udvindes 10 milliarder tons kernebrændsel i alt.

løber vi tør om rundt regnet en million år, med fremtidens atomkraft

Hvornår løber vi så tør for uran? Hvis vi antager et årligt energiforbrug på 1000 Exajoule (estimeret i år 2050), løber vi tør om rundt regnet en million år, med fremtidens atomkraft. Hvis ens ressourceknaphedsargument nødvendiggør, at man regner med geologiske tidsskalaer, har man nok en dårlig sag.