Lars Christensen har slået dette op om klima på sin Facebookside, den 1/9.
Nej, jeg kommer ikke til at mene en masse om “klima”, men jeg må konstatere seks ting:
- Jeg er efterladt med den klare fornemmelse, at manglende overvejelser om trade-offs mellem gevinster og omkostningerne ved den førte politik er lige så fraværende som i den førte “corona-politik”
- Den førte og foreslåede politik er kun i meget lille grad baseret på data og fakta og i helt ekstremt grad politisk motiveret, og bunder i udbredt grad på et had til markedsøkonomien.
- Der er en udbredt opfattelse blandt politikere og meningsdannere, om at staten har en løsning på alle problemer – store og små. Og at staten aldrig fejler. At alt kan styres af den almægtige og gode stat. Politikere og embedsmænd er de gode konger. Der er ingen plads til frivillighed, privat initiativ og private fællesskaber. Ejendomsretten er ikke vigtig.
- “Klimapolitik” er blevet undskyldningen for at suge penge ud af skatteborgernes lommer. Store dele af dansk erhvervsliv går forrest i denne “indsats” i håb om at få massiv statslige subsidier. Hvis du vil have penge, så sætter du blot en klima-mærkat på.
- Prognoser om klimaudviklingen og “klimamodellerne” er lige så ringe som “corona-modellerne” fra RUC. Modellerne tager kun i lille grad hensyn til menneskelig frivillig adfærd og ignorerer i stor grad teknologisk udvikling og innovation.
- En række synspunkter om klimaudviklingen er blevet “forbudt”. Forskere, der ikke støtter op om klimahysteriet bandlyses og har meget svært ved få forskningsmidler. Forskningen bliver derfor i praksis dybt politiseret.
Alt i alt betyder dette at omkostningerne ved den førte fejlagtige klimapolitik – de økonomiske, sociale og alment menneskelige – meget let kan blive markant større end omkostningerne ved den førte coronapolitik.
Og det var så det… herfra må nogen andre tage over. Det her er ikke min kamp.
