Den 11. marts 2025 er det 5-årsdagen for Mette Frederiksens “Nu er det alvor” pressemøde, hvor hun uden sagligt belæg lukkede Danmark ned.

Skoler, daginstitutioner og offentlige arbejdspladser blev lukket, og forsamlinger på mere end 100 personer blev forbudt. Det var starten på den første store nedlukning i Danmark under coronapandemien.

Det burde egentlig være en selvfølge at samfundet fik udført en grundig vurdering af forløbet og hvad der virkede og hvad der ikke virkede, men det har der ikke været et flertal for i Folketinget. Måske fordi man godt er klar over, at det man gjorde var Viel-Gescherei-und-Wenig-Wolle og at man reelt gjorde mere skade end gavn ved de statslige nedlukninger?

Heldigvis har vi jo et civilsamfund, der kan tage sig af det som politikerne ellers burde have gjort og der er nu 2 glimrende bøger på vej om forløbet.

Den første bog er forfattet af Thomas Aastrup Rømer: Velkommen – Thomas Aastrup Rømer – Bøger, artikler og debatindlæg om pædagogik og uddannelse og har titlen: Den lukkende nedlukning – dagbog fra biostatens andet år. Det er en fortsættelse af denne bog: Den Store Nedlukning – U Press finansieret af en bevilling fra CEPOS.

Rømer forholder sig til Coronaforløbet fra et humanistisk filosofisk udgangspunkt og skriver i sit forord til bogen blandt andet:

På trods af denne lidt blandede situation præsenterer jeg her en dagbog fra biostatens og nedlukningens andet år. Selve dagbogen dækker perioden fra april 2021 til sensommeren 2022, hvorefter nedlukningen klingede af. Jeg vil dog argumentere for, at nedlukningen snarere blev fortrængt og overgik til en anden, men lige så aktiv, tilstand. Det er vigtigt, synes jeg, at disse analyser, erfaringer og erindringer bliver bogført, så de næste generationer kan læse en vidneberetning med fuld reference til landets demokratiske traditioner.

Denne nye bog er mere end blot et kronologisk skifte. Nedlukningens andet år er præget af en form for social forstærkning og bureaukratisering af den oprindelige nedluknings dramatik. Vi går fra ”den store nedlukning” til ”den lukkende nedlukning”, jf. titlen på de to bøger. Fra drama til bureaukratisk og social forstærkning.  Her i det andet år får vi altså en mere organisatorisk, anspændt og sammenbidt situation, som så pludselig bryder sammen i februar 2022, hvorefter nedlukningens sammenbidte realitet overgår til en ny værensform, nemlig fortrængningen, der har sin egen effekt. Det er hele denne proces og konklusion, som dagbogsnotaterne og den ledsagende dokumentation efter min opfattelse peger på.

DALLE 3 En dagbog fra nedlukningen

Den anden bog er forfattet af Jonas Herby: Jonas Herby | LinkedIn og er baseret bl.a. på fagfællebedømt videnskabeligt studie, som kan ses aktuelt omtalt her: Hvordan skal man forstå estimaterne i vores metastudie? – Punditokraterne som efterfølgning af en radioudsendelse i Radio 4 program: Ta’r jeg fejl. (her på Spotify)

Bogen hedder: Illusionen af styring – Hvem fik Danmark godt gennem COVID-19-pandemien?

Og her er Herbys synopsis:

Bogen undersøger kritisk effektiviteten af nedlukningerne under COVID-19-pandemien og udfordrer den gængse fortælling om, at nedlukningerne var den primære faktor i forhold til at kontrollere pandemien. Jonas Herby argumenterer, gennem omfattende forskning og et detaljeret metastudie i samarbejde med Johns Hopkins University og Lund Universitet, for at frivillige adfærdsændringer blandt individer spillede en langt større rolle end de tvungne nedlukninger.

Bogen har til formål at ære de kollektive bestræbelser fra den danske befolkning under pandemien, mens den opfordrer til en kritisk revurdering af nedlukningspolitikkerne. Den kalder på en bredere debat om folkesundhedsstrategier, der er baseret på solid evidens og respekt for individuel autonomi.

Bøgerne bliver udgivet på Forlaget Kolbein.

Bøgerne forventes trykt i anden halvdel af februar.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights