Beslutningen om at aflive alle mink var forkert

Gæsteindlæg af Martin Ågerup, bragt på hans Facebookside.

Her til aften hævdede Statsminister Mette Frederiksen endnu en gang, at beslutningen om at aflive alle mink var den rigtige. Men det er en udokumenteret påstand, som igen og igen er blevet undsagt af eksperter på området.

I dagens udgave af Berlingske Tidende udtaler fx Professor i vacciner ved Københavns Universitet, Jan Pravsgaard, at minkbranchens fremtid kunne have været drøftet i et helt andet og mindre forhastet tempo, hvor muligheden for at beholde avlsdyr kunne have været debatteret.

Ifølge samme artikel advarede daværende direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Sendorovitz allerede INDEN pressemødet advarede imod beslutningen. En halv time før pressemødet, hvor statsministeren ulovligt meddelte, at alle mink skulle aflives, ringede han til Kåre Mølbak, den daværende direktør for SSI. Dagens efter pressemødet følger Senderovitz op med en e-mail, hvor han skriver: »Jeg blev mildest talt temmelig overrasket over gårsdagens pressebrief og linjen, der blev lagt…Vores syn på mutationerne er ikke helt så skarpt som det, der i går florerede i pressen”.
Thomas Sendorovitz havde en central del af ansvaret vedrørende Covid-19 vacciner. Både Jan Pravsgaard Christensen, professor i vacciner ved Københavns Universitet, og professor Jens Lundgren siger i dagens Berlingske, at Senderovitz og Lægemiddelstyrelsen burde have været hørt. Men det blev han ikke.

Jeg blev mildest talt temmelig overrasket over gårsdagens pressebrief og linjen, der blev lagt…Vores syn på mutationerne er ikke helt så skarpt som det, der i går florerede i pressen

Og mange andre eksperter blev ligeledes ignoreret. Minkkommissionen påviste, at beslutningen om at lukke minkerhvervet blev truffet i et forceret forløb og i en snæver kreds uden rådslagning med eksterne eksperter fra universitetet og branchen selv. Høring af eksperter og involverede parter i udarbejdelsen af beslutninger er et grundlæggende forvaltningsprincip i Danmark. Det princip blev imidlertid lagt mere eller mindre i graven i marts 2020.

I løbet af få dage blev regeringen gentagne gange modsagt af forskere og andre eksperter. Allerede 5. november – dagen efter pressemødet – udtalte Peter K. Embarek, fødevaresikkerhedsekspert hos WHO og en del af WHO’s covid-19-response-team, at der ikke var ”grund til at gå i panik, male fanden på væggen og kalde det Wuhan”.

Kåre Mølbak afviste 9. november, at han og Seruminstituttet overhovedet havde været bekymret for cluster-5 mutationen, men pegede på regeringen: ”Nej, vi har ikke oversolgt risikoen for, at cluster-5 bliver en parallel pandemi. Det er mere i det politiske landskab, der har været meget fokus på cluster-5. Og det skulle ikke undre mig, hvis cluster-5 allerede er uddød,” sagde han. Det var den som bekendt.

Den 10. november efterlyste professor Allan Randrup “en faglig diskussion om, hvorvidt man skal slå alle mink ned” fordi “præmisserne for at slå minkene ned er en anden end meldt ud i sidste uge”. Og 12. november kom det frem, at SSI havde en vaccine, som var virksom imod cluster-5.

Trods appeller fra fagfolk om en bredere diskussion af, om der ikke kunne være alternativer til aflivningen af alle mink, fastholdt regeringen stædigt beslutningen, nu med en ny begrundelse, nemlig at der hos mink var et reservoir af smitte, som kunne føre til, at flere mennesker blev smittet.

Men som Pravsgaard påpeger i Berlingske: »Hvis Lægemiddelstyrelsen eller andre fagpersoner var blevet hørt, er jeg overbevist om, at forløbet havde været anderledes. På pressemødet fik man indtryk af, at vi stod med en atombombe, der var ved at detonere… Det var en alvorlig situation, men det var ikke så akut. Vaccinefaren var ikke akut…. Det videnskabelige grundlag, der blev udslagsgivende for beslutningen om at slå minkene ned, var ekstremt tyndt… Den overreaktion, der fulgte efter, skyldes derfor primært regeringen og den panik, som politikerne blev grebet af. Det var der intet grundlag for.

Det samme konkluderede læge Ida Donkin og professorerne Jens Lundsgren og Michael Bang Petersen allerede 13 november 2020 altså ni dage efter den skæbnesvangre beslutning (link til artiklen nedenfor).

De påpegede dengang også noget andet, som i dag næsten er glemt, men som faktisk er meget vigtigt at huske: der var ikke tilstrækkelig faglig rygdækning bag beslutningen om den nordjyske nedlukning. Mange har i dag glemt – måske især de af os, der ikke bor i Nordjylland – at regeringens minkpanik ikke kun førte til aflivning af et helt erhverv men også til en helt unødvendig karantæne og nedlukning af 280.000 nordjyder for at stoppe spredningen af cluster 5.

Uden Cluster-5-hastværk og -panik kunne man måske have ladet minkavlerne beholde deres dyr nogle få uger ekstra og have ladet dem pelse dem i ro og fred, som man gør hvert år, i stedet for at destruere samtlige mink. Det havde formentlig decimeret behovet for erstatning, hvis dyrene var blevet pelset som planlagt og minkproduktion herefter sat på pause i et års tid med en samlet bestand reduceret til avlsdyrene.

Det er indlysende, at statsministeren har en stærk personlig interesse i at påstå, at minkbeslutningen og nedlukningen af Nordjylland var det rette at gøre. Men hun har ikke belæg for at påstå det. Og meget tyder på, at hun ikke har ret.

Dagens artikel Berlingske Bag betalingsmur

læge Ida Donkin og professorerne Jens Lundsgren og Michael Bang Petersen (13. november 2020)

(Begge bag betalingsmur)