Leif Knudsen fra SEGES har lavet dette opslag på sin FB side:

Der har i det sidste års tid være en stor debat om iltsvind mv. og fjordenes tilstand. Flere forskere ved Aarhus Universitet har peget på Landbrugspakkens i 2015/16 betydning, fordi den politisk bestemte undergødskning blev afskaffet. Men ingen har tilsyneladende forholdt sig til, at gødningsforbruget i handelsgødning i de senere år faktisk har ligget under forbruget før landbrugspakken. Faktisk var gødningsforbruget i 2022 og 2023 det laveste siden 1965.

Ser vi på kvælstofoverskuddet opgjort af Aarhus Universitet, Ecoscience og som udtrykker forskellen mellem den totale tilførsel af kvælstof i handels-, husdyr-, organiske gødninger, kvælstoffiksering mv. og bortførslen med kvælstof i afgrøder, er overskuddet af kvælstof også nu mindre end før landbrugspakken.
Jeg skal lade være usagt, hvad der er årsag til fjordenes tilsyneladende dårlige tilstand, men det synes næppe at være en stigning i gødningsforbruget eller forøgelse af kvælstofoverskuddet de sidste mange år.

Min Vurdering: Det er ikke landbrugets skyld

De senere års forøgelse af hyppighed og udbredelse af iltsvindet i de indre danske farvande skyldes varmere og mere stille vejr og er ikke knyttet til en forøgelse af kvælstofudledningen fra dansk landbrug. Her ses den historiske udvikling i kvælstoftilførslen til havet siden 1990. (2023 er ikke med)

Fra denne kilde: SR590.pdf (au.dk)

Dansk landbrugs kvælstofeffektivitet (produktion pr. tabt kvælstofmængde) er øget dramatisk. Ikke nok med at det samlede kvælstoftab er mere end halveret siden toppen i 80’erne, men i samme periode er produktionen steget væsentligt. Hvis politikerne og miljøbureaukraterne kunne holde sig væk, vil denne udvikling fortsætte og alle mål om reduktion af N-tilledning vil blive opfyldt om en 20-30 år på den billigst mulige måde og uden at det går ud over dansk landbrugs produktion, som skal styres af efterspørgsel og ikke af regeltyranni.

Ideogram: Miljøforbedring skal baseres på højere udnyttelsesgrader ikke på regelstyring

Tilmeld dig nyhedsbrevet

One Comment

  1. Bo og Helle Møller says:

    rette fejl i indtastningsfelt 1

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights