Boganmeldelse af Bogen Winter Games af David Church
At henvende sig til offentligheden med sund fornuft og saglige argumenter om den grønne omstilling er i bedste fald et meget langsigtet projekt. I værste fald nytter det ikke en brik.
Vi klimarealister må se i øjnene at frygt sælger. Og at klimaalarmisterne kan komme af sted med deres uansvarlige skræmmekampagner, fordi medier og politikere labber det i sig. Og store dele af offentligheden – med undtagelse af nogen forskræmte børn og teenagere – nyder ligeledes det gode gys. (og tænker i deres stille sind – den sang har vi hørt på i mange år og det bliver nok ikke så slemt – hvilket de har fuldstændig ret i)
Så vi bliver nok nødt til at give igen med samme mønt.
Det kan vi roligt gøre. Der foreligger inden reel dokumentation for at fremtidens klimaændringer med tilpasning vil koste menneskeliv i noget væsentligt omfang og vi ved at de fremtidige omkostninger som klimaændringer vil medføre i form af udgifter til diger mm. vil være overskuelige og blot gøre os 5 procent mindre rige om hundrede år, hvor vi uden klimaændringer vil være ca. 5 gange rigere.
Derimod er der allerede nu dokumentation for at den forcerede grønne omstilling har store negative konsekvenser både for dødelighed og velstand og velfærd.
Den energifattigdom, som meget velhavende mennesker, der aldrig i deres har frosset elle sultet i eller i øvrigt lidt nogen materiel nød, tvinger verdens dårligst stillede mennesker ud i, har allerede kostet menneskeliv og vil fremover koster millioner af liv til sult og kulde.
For ikke at tale om de uhyrlige mange penge, der nu bliver brugt på en dyr og uvirksom grøn omstilling. Bare her er i DK skal vi minimum bruge 100 mia. kr. år = 5 % af BNP for at kunne opfylde netto-nul. Og i USA har man lige afsat 370 mia. USD til støtte til de grønne tosserier. Penge, som ville kunne løse en masse konkrete her-og-nu problemers om sygdomsbekæmpelse og bedre ernæring og på kort sigt redde millioner af menneskeliv
En af måderne at komme ud til folk er med kunst- og litteratur. Det vrimler med klimadystopiske film og bøger, og de sælger godt.
Der er langt imellem Grøn Omstillings dystopier. Men de er ved at dukke op. Faktisk skrev Michael Chrichton allerede i 2004 bogen ”State of Fear”
Nu er de kommet nogen nye.
Den jeg her vil nævne, er Bogen Winter Games af David Church. Også anmeldt på WUWT af Kip Hansen.
Den beskriver malende, hvor stor en trussel kulde er for menneskene. At den verden, vi lever i, har en middeltemperatur på 15 grader C ca. som Danmark. Og at ingen mennesker kan overleve ubeskyttet ved denne temperatur i særlig lang tid.
Romanens klimarealister har de samme problemer med at komme til orde, som vi har. Så nogle af dem tager et drastisk skridt. De sætter sig i et lokale, hvor temperaturen er 15 grader (59 grader Fahrenheit, derfor kalder de sig Fifty Niners) med et par vifter til at simulere, at det ofte blæser lidt og i let påklædning. Det optager så en kort video af sig selv hver anden time, hvor de viser luft- og kropstemperatur og fortæller hvordan de har det. Det fortsætter, indtil de er døde af hypotermi efter et døgns tid. En ubehagelig måde at dø på, dog lindret lidt af, at fremskreden hypotermi åbenbart medfører eufori. Mange af jer har måske læst Johannes V. Jensens: Mortens Juleaften. Tomheden havde haft sine arme om ham, og hvisket ham om søvnens fred….
Så fik klimarealisterne opmærksomhed, og resten af romanen handler om, hvordan det lykkes dem at bruge den til fortælle om, hvor mange stakkels fattige mennesker, der dør af kulde på grund af den grønne omstilling. Og romanen får en lykkelig ende, da det lykkes dem at få en saglig diskussion optaget i et medierne, og selv nogen af klimaaktivisterne forklædt som forskere kommer ud af skabet og fortæller om, hvordan de har misinformeret offentligheden.
Romanen er velskrevet, letlæselig og underholdende og kan varmt anbefales.
Jeg tror dog på at vi klimarealister kan opnå den nødvendige opmærksomhed uden at gå til sådanne yderligheder.
