Der har været jordskælv til alle tider, og der vil altid være jordskælv. Det er tragisk for dem, det går ud over, som i Tyrkiet mm. hvor der allerede er døde mere end 2.000 mennesker.

I den globale sammenhæng er problemet ret lille og bliver mindre og mindre med tiden, da vi bliver dygtigere til at sikre os mod de jordskælv, der nu en gang kommer.

I dette blogindlæg: Global Earthquakes and Impacts, har Roger Pielke Jr. givet de nyeste tal på området:

Global Earthquakes, kilde USGS

I perioden 2000 til 2022 har der været et fald i antallet af jordskælv. Antallet og størrelse af jordskælv kan svinge meget over tid. Årsagerne til dette er komplekse, men lur mig om ikke nogen begynder at påstå, at den globale opvarming også er skyld i jordskælv.

Her ses en opgørelse over dødstal:

Fra public.emdat.be

Kurven viser et næsten konstant niveau af dødsfald på i middel ca. 20.000 mennesker pr. år i hele perioden fra 1900 til nu. I betragtning af at verdens befolkning er firdoblet i den periode, er der tale om en stærk reduktion af dødeligheden pr. indbygger. Dødeligheden er iøvrigt på samme niveau som alle vejrbetingede naturkatastrofer tilsammen.

Pielke viser endvidere, at der er et betydeligt menneskeskabt element i hvor store negative virkninger jordskælv har, nemlig menneskenes evne til at tilpasse sig jordskælv og forebygge deres negative konsekvenser. Her er kurver, hvor dødstal og værditab er sat i relation til de områder, der er eksponeret for jordskælv:

Tilpasning til jordskælv, fra https://link.springer.com/article/10.1007/s11069-021-04950-z

Kurverne viser, hvornår dødeligheden pr. exponeret befolkning toppede ud: i 1975, og værdiødelæggelse pr. exponeret værdienhed toppede ud: i 1995

Heraf kan man lære, at det er ikke jordskælv som sådan, der dræber mennesker og ødelægger værdier. Det er fattigdom, uvidenhed og korruption.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.