Et af mest overvurderede problemer i dansk politik er vandmiljøet. Vi har et meget bedre vandmiljø nu end vi havde for 30 år siden. F.eks. har dansk landbrug halveret sit kvælstoftab til omgivelserne. Vores vandmiljø er ligeledes absolut set meget godt. Den stadige jammer skyldes, at vi har et mål om at vandmiljøet skal tilbage til noget, der ligner en stenaldertilstand, som er en meget næringsfattig situation. Vi regulerer problemet elendigt, hvilket medfører at vi bruger alt for mange penge på at løse problemet i forhold til dets samfundsøkonomiske betydning, som er tæt på nul.
I dette gæsteindlæg af min yndlings marinbiolog, Johan Wedel Nielsen findes nogle konstruktive forslag til en bedre regulering:
En markedsbaseret løsning på kvælstof problematikken
Kvælstofudledningen i Danmark er blevet den vigtigste parameter i miljødebatten i Danmark, Landbruget udleder den største del af det danske bidrag mens influx fra andre Østersø lande står for langt den største del af kvælstoffet i Danske farvande. Efter min mening er miljødebatten for ensporet, jeg mener at areal til natur er en meget vigtig parameter som vi skal fokusere mere på. Naturen skal simpelthen have meget mere plads, men det problem løser vi også i dag.
Det er regeringens målsætning at udledningen skal falde fra de nuværende 60.000 tons til ca 35.000 tons, derved skulle vi opnå god økologisk tilstand i havet.
Det bliver meget svært at nå dette mål, i Holland har man gået meget håndfast til værks og opkøber og lukker landbrug med tvang. Dette har medført noget der minder om revoulution med traktorer i gaderne og oppositions partiet Boer Burger Bewingen (det hollandske landbrugsparti) er nu det største oppositions parti og de får mange stemmer også i byerne. Det er faktisk de færreste borger som ønsker at se tvang og kommando politik gennemført med politi mod grædende landmænd, der mister deres slægtsgård.
Det giver også sig selv at en sådan politik i Danmark vil give en del problemer, eksempelvis i forhold til jobs på diverse svineslagterier og resten af værdikæden i forhold til landbrug. Modstandere af landbrug fremhæver ofte at landbrug udgør en mindre del af den danske økonomi, hvilket er korrekt. Men i forhold til beskæftigelsen på Lolland og Bornholm så er det faktisk en stor betydning. Det hjælper ikke meget, at Novo Nordisk mangler farmaceuter i storkøbenhavn, hvis du bor på Bornholm og arbejder på et svineslagteri.
I stedet for en plan økonomisk tvangsløsning vil jeg foreslå en liberal model baseret på sunde økonomiske principper og frivillighed. Sagen er den at vi bruger vores kvælstof råderum ineffektivt. Råderummet skal forstås som den forureningskvote, som samfundet vil acceptere, lad os bare tage udgangspunkt i de 35.000 tons som er den ambitøse målsætning. For at opnå denne målsætning bør vi have følgende delmål
- For at bevare arbejdspladser er det vigtigt at vi producerer så dyre varer som muligt, if orhold til udledningen af kvælstof. Vi skal have mest muligt værdi ud af den forureningskvote vi har.
- Ændringer bør ske frivilligt og markedsbaseret, vi ønsker som samfund ikke at tvinge mennesker såfremt det kan undgås.
- Ændringen skal ikke koste staten penge, at opkøbe halvdelen af dansk landbrug er eksempelvis totalt urealistisk hvis vi skal have sygeplejesker og folkeskoler.
Vi starter med at analysere punkt 1, vi producerer en stor del grisekød til 13,50 kr/kg, men faktisk importerer vi samtidig 132.000 tons lak til 57 kr/kg. Vi kunne altså hæve værdien af vores kvælstof kvote hvis vi opdrætter dyre laksefisk i stedet for grise, prisen i kvælstof udledning er den samme.
Hvis vi går videre til punkt nr to, at denne samfundsomskiftning bør ske på frivillig basis. Vi kan altså ikke bare ekspropriere en masse landbrug. Vi kunne i stedet lade denne omskiftning ske frivilligt og markedsbaseret ved at hver landmænd fik en kvælstof kvote baseret på hvor meget jord han har, denne kvote kan han så sælge til eksempelvis en fiskeopdrætter. Eller han kan selv starte et fiskeopdræt. Fordelen er endvidere at vi dermed får taget en masse landbrugsjord ud af drift og det giver naturen mere plads. Den rødryggede tornskade trives ikke i en rapsmark, men trives i disse nye udyrkede arealer, som vi også kan afgræsse ekstensivt uden dog at gøde eller sprøjte markerne. Det vil have en enorm effekt på biodiversiteten, den førende professor i Biodiversitet vi har I Danmark er Carsten Rahbek fra Københavns Universitet og han anbefaler netop at der skal være flere store uberørte natur arealer på over 1.000 hektar med naturlig hydrologi (udrænet) og måske ekstensiv græsning. Det er lige netop hvad denne kvælstof model vil give samfundet. Et standard havbrug på 3.000 tons ørred vil ca skulle bruge 1.000 hektar jord.
Overflytningen af kvælstof fra land til hav fjerner også eutrofierig af søer og vandløb, som ligger mellem marken og havet.
Så langt så godt, vi har nu skabt en masse mere værdi for vores forurening og løst biodiversitetsproblemerne, men vi har dog ikke reduceret forureningen. Derfor er vi nu nået til punkt tre, hvor vi reducerer kvælstof udledningen på en for samfundet gratis vis. Vi indfører en 10% kvælstof skat hvor samfundet tager 10% af det kvælstof, som flyttes fra marken til havet. Altså så køber fiskeopdrætteren 1000 kg kvælstof af landmanden og får så ret til at forurene med 900 kg kvælstof i havet. Da havbaseret fiskeopdræt er en god forretning, og da udgiften kan afskrives over mange år, så er det stadig en god forretning. Faktisk betaler opdrættere i Norge rask væk 120-150 mio kr for at få lov til at procere 1.000 tons laks. Hvis vi erindrer at vi importerer 132.000 tons laks og pt kun producerer ca 10.000 tons så er det meget store summer som vil komme i spil. Det vil formentlig også gå rigtig stærkt, det så vi i fiskeriet hvor omsættelige kvoter lyn hurtigt fik omdannet fiskeriet til et mere lønsomt erhverv med meget færre både.
Det samme vil kunne ske i Danmark, vi kan lave flere fisk, som holder gang i beskæftigelsen i udkantsdanmark samtidig med at vi får mange nye store naturområder og får reduceret kvælstof forureningen.
Nå ja, glemte jeg at sige fiskeopdræt er meget mere klimavenligt sammenlignet med landbaseret dyreopdræt? Ja så løste vi også lige klimakrisen…
Et kinderæg med nedsat kvælstof udledning, øget biodiversitet og nedsat CO2 udslip .
Sashimi fra Dansk havopdrættet regnbueørred, det skal vi have meget mere af: sund mad, klima, biodiversitet og nedsat kvælstof forurening.
Må jeg lige bede om lidt “jordforbindelse”. Floder (fx Ganges floden i Indien), men stort alle vandløb i Asien, Afrika og Sydamerika modtager urenset spildevand, så hvis vi ser på det globale regnskab, så fylder Danmark lidt. Vi er en del af Skandinavien, hvor der bor 27,7 mio. mennesker (i Tokyo 39 mio.). Danmarks nuværende status skyldes et Landbrug, der bragte os gennem to Verdenskrige Vi er specialister i al slags produktion på alle felter, lg vores produkter er i Verdensklasse. Det lader vi nu nye trosbekendelser om klimeændringer og en grøn omstilling formøble fordi biologien og filosofien er fortrængt af “regneark,” med en tilpasset talmagi.,som er godt igang med at ødelægge Danmark?