Det er endeligt ved at gå op for politikerne, at vi har et megaproblem med fertilitet i Danmark, såvel som i resten af verden.

Her er tallene for fertiliteten i Danmark. Statistikken om fertilitetskvotienter angiver det antal børn, som en kvinde har fået i et givet år. Kilden er Danmarks statistik, som oplyser, at der er ændret i beregningerne i 1973, således at de to perioder ikke er 100 % sammenlignelige.

Fertilitet i Danmark, fra Danmarks Statistik

Det overordnede billede er tydeligt. Hvis denne udvikling fortsætter bliver Danmark mennesketomt, sammen med resten af verden.

Lad mig sætte nogen tal på fremtiden med to forudsætninger:

  1. at fertiliteten fortsætter sin skæve gang nedad
  2. At nettoindvandringer topper og falder tilbage til  nul. Aldeles sandsynligt, da resten af verden også har/får et fertilitetsproblem, så der ikke bliver noget “befolkningsoverskud” at eksportere til DK mm.

Her er regressionskurven for den faldende fertilitet:

AI billede. GPT imagegenerator

Indtil nu er faldet blevet mere end ophævet af nettoindvandring. Her er tallene for nettoindvandring fra ikke danske statsborgere siden 1983. (i samme periode er der tilsammen og i alt nettoudvandret godt 50.000 danske statsborgere). Kilde: Danmarks Statistik.

AI billede. GPT imagegenerator

Må jeg i stilfærdighed more mig lidt over den “stramme udlændingepolitik” som tydeligvis intet har ændret på den lange trend i nettoindvandringen. For god ordens skyld har jeg intet mod indvandring, bare dem der indvandrer følger reglerne i den klub, jeg er født ind i.

Her er det beregnede nettoresultat for den danske befolknings fremtid:

Palle alene i verden, AI billede, GPT imagegenerator

Rolig nu, det ser dystert ud, men demografiske fremskrivninger på langt sigt er notorisk meget usikre, da små ændringer i forudsætningerne lige nu, kan skabe dramatiske ændringer i den fjerne fremtid.

Men alligevel, som Bryan Caplan siger, du skal ikke bekymre dig for meget om besværet med de børn du får nu, men hellere tænke på den glæde, du vil få af dine børn og børnebørn, når du bliver 60+

At du derned også er med til at redde verden, er en god sidegevinst.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Comments are closed.