Dette er et gæsteindlæg af Lars Christensen. Bragt som et opslag på Facebook:
Jeg har i de senere måneder argumenteret for, at vi måske er i starten af en periode med højere produktivitetsvækst end vi ellers har været vant til i de seneste 10-15 år.
I artiklen “2024: The Productivity Boom is Coming” på min blog, The Market Monetarist, har jeg således argumenteret for, at vi i 2024 meget vel kan komme til at se høj vækst i realt BNP og samtidig fortsat faldende inflation. Det, som økonomer kalder et positivt udbudschok – altså højere produktivitetsvækst.
Hvis vi f.eks. ser på udviklingen i den amerikanske arbejdsproduktivitet (output per arbejdstime), så har vi i de seneste tre kvartaler af 2023 haft en annualiseret produktivitetsvækst på næsten 4%.
Vi skal tilbage til 1990’erne og de tidlige internet-år for at finde en tilsvarende høj og vedvarende vækst i amerikansk produktivitet.
Er det AI og slankemedicin (som jeg argumenterer for i artiklen, der er omtalt ovenfor), eller er det blot et tilfælde?
Jeg ved det ikke, og vi har endnu ikke nok data til at sige, at denne acceleration i produktiviteten er af mere permanent karakter og ikke blot udtryk for “støj”. Det er klart, at en række data – og især sæsonkorrigeringen af data – har været påvirket af støj fra 2020. Så jeg er lidt forsigtig med at råbe “jeg fik ret!”, men omvendt må man sige, at netop denne historie er noget, som især de amerikanske aktiemarkeder har købt ind i.
Samtidig kan en fortælling om højere produktivitetsvækst forklare, hvorfor især den amerikanske økonomi fortsætter med at vokse, lønvæksten er robust, og inflationen fortsætter med at falde, SELVOM renterne endnu ikke er kommet helt ned.
Således kunne noget tyde på, at det, som den svenske økonom Knut Wicksell kaldte den naturlige rente for 150 år siden, er steget. Den naturlige rente er den rente, der er forenelig med en stabil prisudvikling og en økonomi i overordnet “balance”.
Hvis den underliggende vækst er højere, stiger den naturlige rente, hvilket også betyder, at økonomien kan vokse pænt uden rentenedsættelser. Det er netop det, vi ser nu (selvom vi husker, at markedet afspejler FREMTIDIGE rentenedsættelser).
Hvis vi faktisk er i starten af en periode med højere produktivitetsvækst, er det på alle måder gode nyheder – for det betyder, at vi kan få højere reallønsstigninger uden stigende arbejdsløshed og inflation.
Af samme grund skal vi ikke være voldsomt kede af, at renterne ikke er kommet helt så hurtigt ned, som nogle af os havde ventet, da de lidt højere renter jo netop afspejler, at vi alle bliver rigere i et hurtigere tempo.
Grafen nedenfor viser udviklingen i den amerikanske arbejdsproduktivitet siden Anden Verdenskrig. Jeg har forsøgt at inddele grafen i flere underperioder. Man kan overordnet set tale om tre forskellige typer af perioder – ”normalen”, der ligger omkring 2% produktivitetsvækst, som er gennemsnittet for hele perioden.
”Lavvækst”, der er lige over 1% – det er 1970’erne og perioden fra omkring 2006-2008 – og så endelig en højvækstperiode. Det er efterkrigsårene frem til 1973 og 1990’erne og første halvdel af nullerne. I højvækstperioden er produktivitetsvæksten tæt på 3%. Og ja, de seneste tre kvartaler har i høj grad lignet netop højvækstperioderne.
Mit bud er netop, som jeg fremhæver i den førnævnte artikel, at vi nu er i begyndelsen af de ”nye 90’ere”. Corona-nedlukningerne, geopolitisk usikkerhed, inflation og dårlig økonomisk politik har ikke været nok til at holde produktivitetsvæksten nede – innovationen fra AI og slankemedicin vil fortsætte med at give strøm til et produktivitetsboom.
PS. Min egen produktivitet er blevet væsentligt forbedret af AI. Analysen til denne kommentar er lavet i ChatGPT 4.0. Grafen er skabt af ChatGPT, og teksten er blevet korrekturlæst og rettet med ChatGPT.
PPS. Jeg har sammensat et kursus-/coachingforløb, der giver en introduktion til ChatGPT. Jeg kalder det “ChatGPT på ledelsesgangen”. For 5.000 kr får du en 3-timers introduktion til ChatGPT, der er specielt målrettet beslutningstagere. For forespørgsler og/eller booking, se linket i kommentarerne.
