Det er dejligt, at politikerne interesserer sig mere og mere for, hvor mange børn danskerne får. Statsministeren nævnte forbedret fertilitetsbehandling i sin nytårstale, Lars Løkke havde det oppe på Moderaternes landsmøde i weekenden, Dansk Folkeparti vil indføre et fradrag pr. hjemmeboende barn under 18 år på 2.500 kr. pr. måned, der kan udnyttes ved arbejdsindtægter til hver forælder og formandskandidaten for NB, Martin Henriksen vil give skatterabat til familier fra “det oprindelige danske folk”, hvis de får mindst tre børn.

DF’s forslag blev kommenteret blandt andet af Rune Lindahl-Jacobsen, professor i epidemiologi og biodemografi på SDU. Han indvendte, at flere lande har prøvet noget lignende uden held, og at problemet er dybt kompliceret og at vi ikke ved ret meget om, hvad der forårsager den faldende fertilitet – mere forskning er nødvendig lyder det ikke overraskende fra den professor, der forsker i emnet. I denne artikel fra SDU: Faldende fertilitet er et kæmpe problem for Danmark, kan man læse mere emnet.

Det er værd at notere, at der et OECD land i verden, der stadig har en høj fertilitet og det er Israel med ca. 3. Her er kurven:

Historiske tal og FM fremskrivninger, Kilde: Macrotrends

Bemærk, at FN mener, at fertiliteten i Israel kommer til at falde fremover, måske ønsketænkning om, at der ikke bør komme for mange israelere.

Der er ikke noget klart svar på, hvorfor Israelere får så mange flere børn end os andre. I denne artikel: Why are there so many children in Israel? argumenteres der for kulturelle årsager:

Furthermore, Israel’s fertility is not only exceptional because it is high. It is also exceptional because strong pronatalist norms cut across all educational classes and levels of religiosity, and because fertility has been increasing alongside a rise in the age at which women first give birth and increasing education levels

For min egen regning kunne det godt have betydning, at Israel er Kringsat af fiender, hvilket kunne give en særlig vilje til liv.

En af mine yndlingsøkonomer, Robin Hanson, har beskæftiget sig indgående med emnet. Her er et link til alle de mange artikler, han har skrevet om fertilitet.

Jeg vil gerne fremhæve to af Hansons pointer:

  1. Man kan og bør betale sig ud af problemet, hvis man er villig til at bruge penge nok. Han foreslår flere millioner kr. pr. barn, som skal skaffes til veje ved at øge statens gæld. Som alligevel ikke kan betales tilbage, hvis et lands befolkning falder for meget.
  2. Grundlæggende mener Hanson, at vores befolkning kan blive opretholdt af meget fertile subkulturer som Amish Folket, der har en fertilitet på ca. 5. Det vil føre til et samfund med retroteknologi og lav innovation = Alternativets decentrale, økologiske barfodsgænger samfund. Og noget vi for enhver pris skal undgå.

Det danske Amish land

Lad os forestille os en situation, hvor danskernes fertilitet fortsat falder, men at 5 % af danske borgere nu beslutter sig til at leve i Amish kommuner med en fertilitet på 5. Så vil befolkningsudviklingen komme til at se således ud:

Befolkningsproblem løst, Alternativet jubler, vi andre knap så meget.

Skal politikere overhovedet blande sig?

Nogle af mine venner, som er mere liberale end mig – sådan nogen findes faktisk – siger, at det vender sig i dem ved tanken om, at staten skal blande sig i, hvor mange børn en familie ønsker at få, og at man i det hele taget skal holde sig langt væk fra enhver form for social ingeniørkunst. Det kan jeg sympatisere med og kunne håbe på, at problemet måske ville løse sig selv, hvis vi fik skattetrykket ned på et fornuftigt lavt niveau. Det er der dog ikke meget der tyder på, da selv Schweiz siden 1975 har haft et vedholdende lavt niveau på ca. 1,5.

Så selv om jeg også gerne ser, at det politiske system blander sig meget mindre, anerkender jeg, at det kan være nødvendigt med politisk handling, når reelle trusler står for døren, som i dette tilfælde.

Jeg ved ikke helt præcist, hvad man kan/skal gøre ved det. Men penge er og bliver en stærk motivationsfaktor. Det koster ca. 1 mio. kr. at opfostre et barn fra 0-18. Så kunne man jo starte med at give en skatterabat på dette beløb. Ikke et tilskud, da man så ville kunne leve af at få mange børn. I en ligevægtssituation ville der blive født godt 60.000 børn om året, og det svarer så til 60 mia. pr. = 3 % af BNP – også en slags penge. Lidt mere end vi skal bruge på militæret. Men et Danmark uden danskere kan ikke forsvares.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.