Gæsteindlæg af René Christensen, Direktør for Dansk Akvakultur Producentorganisation.

D. 10. maj kunne man i P1 morgen hører Professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, Stiig Markager, kommentere på Folketingets seneste akutplan for det danske vandmiljø, der bl.a. har et fokus på kvælstofreduktioner ved Hjarbæk Fjord og Vejlefjord.

I forlængelse af planerne om at opkøbe og lukke en række dambrug ved Simested å omkring Hjarbæk Fjord, udtalte Stiig Markager om fiskeopdræt i dambrug, at ”det svarer jo fuldstændigt til at hælde urenset spildevand ud i åen, når man opdrætter fisk”. Denne påstand er faktuelt forkert og misvisende.

Danske dambrug og dambrugene ved Simested å benytter hver især forskellige former for miljøgodkendte vandrensningsmetoder, f.eks. plantelaguner, som kan fjerne en del af kvælstof og opløst organisk stof. Alle dambrugene er ombygget med beton-bassiner, således at vandet kan recirkuleres og bruges flere gange. Alle dambrugene overholder deres tilladelser, f.eks. med kravet om at vand i udløbet skal have ca. 70% ilt-mætning. Faunaklassen i Simested å ved dambrugene er også vurderet og godkendt. Renset udløbsvand fra dambrug indeholder kvælstof, fosfor og organisk stof, men det kontrolleres af myndighederne og skal overholde miljøgodkendelsen.

Hvis der var tale om udledning af ”urenset spildevand” fra dambrugene, som professor Markager påstår, så ville miljøforholdene være helt anderledes.  Urenset spildevand fra byer og industri indeholder både kvælstof og fosfor, men også en stor mængde andre stoffer, som er dårlige for vandmiljø og naturen. Det kan være hormoner, medicinrester, sygdomsfremkaldende bakterier, tungmetaller, pfas, kemiske og andre miljøfremmede stoffer.

Professor Markagers misinformation i DR P1 om dambrug er et godt eksempel på, hvordan debatten om vores vandmiljø kan fordrejes, og forklare hvordan politiske beslutninger risikerer at blive truffet på fagligt forkert grundlag. Vi håber, at vores indlæg her kan bruges af DR og andre medier i højere grad at stille kritiske spørgsmål til professor Markager, når han udtaler sig om vandmiljø og fiskeopdræt, så misinformation ikke videreformidles.

Hvis professor Markager havde foretaget kort gennemlæsning af den politiske aftale om akutpakken, som han kommenterede i P1 Morgen, burde han vide, at som det fremgår af grundlaget for aftalen, er de omtalte dambrug ved Simested å ombyggede med godkendte renseforanstaltninger. Derfor er de også avancerede til at kunne blive undtaget under eksisterede opkøbsordninger.

Dansk Akvakultur Producentorganisation tager gerne en åben drøftelse med professor Markager om fiskeopdræt og vandmiljø på et fagligt grundlag. Vi kan i den forbindelse oplyse, at der sker en stor international teknologisk udvikling af fiskeopdræt både på land og på havet. Opdræt af regnbueørreder på dambrug som ved Simested å er produktion af sunde fødevarer på en miljø- og klimaeffektiv måde med et relativt lavere CO2-aftryk end mange andre former for animalsk produktion. Fiskeopdrættet foregår indenfor rammerne af miljøtilladelser, som overvåges og kontrolleres af miljømyndighederne, og det er samtidig en økonomisk bæredygtig produktion, som skaber eksport, aktivitet og beskæftigelse i landdistrikterne.

DALLE 3, Dambrug og havbrug er godt for det hele

Et dambrug er en punktkilde med miljøkontrol og kommer aldrig i nærheden af at påvirke natur og miljø, som urenset spildevand gør. Det er misinformation og bidrager ikke til oplysning.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

One Comment

  1. Erik Somer says:

    Stig Mariager er extremist. Han går ind for, at der ikke må foretages nogen som helst indgreb i naturen. Han ser forurening, hvor der ikke er nogen som helst forurening.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights