Gæsteindlæg af Johan Wedel Nielsen. Også bragt i Kontrast: Døden er ikke indtrådt. Havet omkring Danmark myldrer med hummere (kontrast.dk)
Igennem foråret og sommeren har flere forskellige NGO organisationer kørt en kampagne med fokus på havmiljøet, der er for meget fedtemøg, iltsvind og der er ingen fisk tilbage. Vejle fjord er blevet begravet af en præst, under kyndig vejledning fra Greenpeace.
Udledning af næringsstoffer er faktisk ikke noget nyt, det er iltsvind heller ikke. Udledningen af næringsstoffer er faldet ret markant de sidste 40 år og iltsvind varierer i størrelse fra år til år, er faldet en smule men faldet er dog ikke signifikant
Iltsvindsareal, Kilde DCE, grafik herfra: Iltsvind i de indre danske farvande – Dahl-Madsen
Omkring udbredelsen af fedtemøg kan jeg ikke udtale mig, der er ikke noget data, som vi kan bruge til at udtale os om biomassen af fedtemøg, umiddelbart virker det ulogisk at bestanden skulle være steget, når nu mængden af tilgængelige næringsstoffer er faldet, ligeledes vil jeg med mine personlige observationer sige, at det ser ret meget normalt ud i forhold til for 25 år siden, hvor jeg startede med at dykke.
Men som ivrig UV-jæger kan jeg også bekræfte, at der er problemer, multen er forsvundet og torskebestanden i bælterne og Øresund er meget kraftigt faldet. Selv den upåagtede skrubbe er blevet færre.
Gydebiomassen af torsk i vestlige Østersø er faldet markant, der er i sandhed problemer.
Cod (Gadus morhua) in subdivisions 22–24, western Baltic stock (western Baltic Sea) (figshare.com)
Der er dog også lyspunkter, eksempelvis er makrel og tunbestand (Havets konge er genopstået, takket være EU fiskeripolitik – Dahl-Madsen) så store som nogen sinde, ligesom rødspætte bestanden i Østersøen er steget.
Derudover er der de relativt vigtige farvande Nordsøen og Skagerrak, her går det faktisk helt fantastisk med store bestande af alle vigtige kommercielle arter, så det ignoreres som udgangspunkt i dommedagsfortællingen. Det er dog en meget betydelig del af Danmarks havareal.
I 2023 lykkedes det for den meget lille gydebiomasse af torsk i vestlige Østersø at lave en stor rekruttering (en stor mængde torskeunger på 1år).
Se det var rigtig glædeligt, men desværre viser de seneste undersøgelser at disse fisk er forsvundet…
Fisk kan forsvinde på flere måder, de kan dø af iltsvind, de kan dø af sult, de kan blive spist eller de kan dø af sygdom. De er ikke blevet fisket, fordi fiskeriet i indre farvande er lukket og fiskene uanset jo stadig er meget små når de er 1 år.
Men er det så sult, sygdom eller predation?
Sult vil jeg udelukke, for de første er de små torsk i vestlige Østersø ikke tynde (modsat dem øst for Bornholm). Sygdom som eksempelvis leverorm eller anden sygdom kan ikke udelukkes at spille en rolle, men leverorm burde ikke kunne nå at opbygge sig til et problem for fisken, inden den er blevet et år.
Så er der jo iltsvind, der bestemt kan slå torsk ihjel, men da torsk jo har en hale og er ret mobile, så dør de relativt sjældent i iltsvind. De svømmer væk, når der kommer iltsvind, som der jo i øvrigt altid kommer de samme steder som syd for Als, øst for Bornholm i det dybe del af Mariager fjord etc. Der kommer stort set aldrig iltsvind f. eks. i Øresund og der er torsken også i kraftig tilbagegang.
Så er der jo predation, hvilken rolle spiller sæl og skarv?
En god proxy kunne være et dyr, som også vil blive påvirket af iltsvind og fiskeri, men ikke af sæl og skarv. Her kommer den stigende bestand af sorthummer ind i billedet. Arten er ekstremt følsom for forurening og iltsvind og den gror langsomt og yngler sent, hvilket som regel betyder, at erhvervsfiskeri vil påvirke arten mere end mere kortlivede arter.
Bestanden af sorthummer er eksploderet. Landingerne er steget fra godt 23 tons i 2013 til godt 83 tons i 2023, dette er intet mindre end en firdobling af landingerne. Samme periode har set antallet af erhvervsfiskere falde og der er lav tilgang af unge fiskere, hvorfor gennemsnitsalderen er steget. Derfor er stigning i landingerne ikke et tegn på øget fiskeriindsats, men på en kraftig øget bestand. Dette bakkes op af egne observationer i kraft af min hobby som dykker, hvor vi ser flere og flere hummere.
Kilde landingsstatistik fiskeristyrelsen.
Man skal altid være på vagt overfor statistikker og tal, eksempelvis kunne stigning i hummerbestanden jo skyldes fiskeri i Nordsøen, hvor fiskebestandene som bekendt er gode.
Derfor kan man se på landingerne fra Østersøen, der i fiskeri sammenhæng går lidt op mod Samsø.
Her ser vi en endnu mere ekstrem stigning fra 2,5 tons i 2013 til ca. 20 tons i 2023. Det er jo i runde tal en 8 dobling af landingerne. Man kan ikke betegne det som andet end en eksplosion i bestanden. Selv ved Svendborg fisker man nu hummer, da hummer slet ikke burde kunne leve ved den salinitet, er det meget bemærkelsesværdigt.
Kilde landingsstatistik fiskeristyrelsen
Men hvorfor kan hummerbestanden i Østersøen stige, hvis der er udbredt iltsvind og ingen føde?
Forklaringen er, at iltsvind bestemt findes, det varierer fra år til år, men er ikke et nyt fænomen og det påvirker kun i de relativt begrænsede områder, hvor det sker. Det er logisk at antage, at det samme vil gøre sig gældende for torsken, specielt fordi torsken også går tilbage i områder, hvor der ikke er iltsvind som Øresund.
Så det er interessant at de arter som ikke predateres af sæl og skarv, som hummer eller fjæsing er i stigning, mens de arter som predateres hele året rundt i danske farvande er i faldende bestandsudvikling. Dette forklarer dog ikke makrel bestanden, som jo er steget voldsomt, men denne bestand lever ikke hele året tæt ved kysterne men trækker ud midt i Atlanterhavet i efterårs og vinter perioden.
For at gøre forvirring komplet kan man også opstille den teori at hummer bestanden er steget pga. fravær af predation af torsk.
Derved forvirret på højere plan er der blot at glæde sig over den stigende hummer bestand.
