De grønne jubeloptimister klamrer sig nu til ethvert halmstrå i forsøget på at få deres vaklende grønne omstilling med vind og sol til at fungere. Senest ser vi her i Avisen Danmark, hvordan der endnu en gang hives den gamle traver frem om, at elbilbatterier kan bruges som backup for elnettet.
Heldigvis har vi vores solide og velovervejede stemme i form af Søren Kjærsgård, der tager fat om vrøvlet og sætter tosserierne på plads med sin skarpe indsigt og nøgterne analyse.
Elbilbatterier som backup: En illusion?
Det er en simpel øvelse at regne ud, at hvis Norge, Sverige, Danmark og Tyskland besluttede sig for at eliminere fossile brændsler i deres elproduktion – samtidig med at opretholde det nuværende forsyningsniveau – så ville det kræve en massiv udvidelse af den grønne energiproduktion. Faktisk ville der være behov for omkring 20 GW ekstra kapacitet, hvilket ville kræve investeringer på mindst 1.000 milliarder kroner. Hertil kommer nødvendigheden af et batterilager på 16 TWh – halvdelen af den samlede kapacitet i de svenske vandmagasiner – svarende til 184 timers gennemsnitligt elforbrug.
(Beregningsgrundlag: ENTSO-E’s timetal for elproduktion og forbrug i 2024)
Det gennemsnitlige elforbrug i de fire lande ligger på omkring 90 GW. Hvis vi antager, at et typisk elbilbatteri har en kapacitet på 100 kWh, ville vi have brug for 160 millioner elbilbatterier for at dække det nødvendige lagerbehov.
Med en samlet befolkning på cirka 105 millioner mennesker i de nævnte lande er det næppe realistisk, at hver enkelt borger ikke blot ejer en elbil, men også frivilligt stiller bilens batteri til rådighed som backup for elnettet – især i perioder med mangel på strøm til opladning af deres egne batterier.
Det er derfor svært at tage seriøst, når artikler ukritisk foreslår elbilbatterier som en realistisk løsning. Endnu et eksempel på, hvordan ignorante entusiaster og velmenende charlataner – hjulpet på vej af redaktører, der heller ikke har ulejliget sig med at regne på tallene – får lov til at lancere deres idéer i offentligheden uden skyggen af realitetssans.
Men måske er det bare tidens tegn. “Fake news” har for længst mistet nyhedsværdien og er nu en fast bestanddel af debatten. Og det er vel også længe siden, at nogen for alvor læste i Jyske Lov, hvor det i fortalen så præcist lyder:
“Ingen lov er jævngod at følge som sandhed.”
