Nej. Det er overhovedet ikke snyd. Og det er heller ikke snyd at bruge kunstig intelligens.
Der var engang, hvor det blev kaldt snyd at bruge lommeregner. Dengang måtte man kun regne i hånden, ellers lærte man det jo aldrig, sagde man. Men hvad lærte man egentlig? Man lærte at følge en opskrift, en algoritme – ja – men ikke nødvendigvis at tænke. Se forneden, hvordan vi seniorer lavede brøkregning i gamle dage. Bestemt ikke noget jeg savner i dag. Og eksemplet går endda op!
Nu er vi så i 2025, og kunstig intelligens har meldt sin ankomst i undervisningen med samme frygt og modstand. Det er snyd, siger nogle. Det gør børnene dummere, siger andre. Se disse nylige artikler:
Fra en mine (få) yndlingsjournalister: Astrid Johanne Høg: Advarsel fra undervisere: Elevers snyd med kunstig intelligens er eksploderet | Kristeligt Dagblad
Og i dag i Ingeniøren (bag betalingsmur): https://ing.dk/artikel/hurtigere-men-dummere-brug-af-genai-har-kognitive-omkostninger
Der bliver talt om forbud, overvågning, lukkede klasselokaler, blyant og papir. Det er efter min opfattelse noget uansvarligt bagstræberi.
AI som løftestang, ikke som krykke
Når teknologien gør noget nemmere – som fx at oversætte, analysere, finde mønstre eller formulere sig bedre – så er den ikke en genvej uden læring. Den er en løftestang. Den frigør tid og mental energi, så vi kan lære det, der virkelig betyder noget: at stille spørgsmål, at skabe, at forstå.
Så i stedet for at sige, at kunstig intelligens gør opgaverne for nemme, burde vi sige: Godt – så lad os gøre opgaverne sværere. Hvis det er nemt at lave en stil, så giv ungerne en opgave, der kræver noget mere end bare at skrive pænt. Lad dem analysere, diskutere, stille kritiske spørgsmål, bygge noget, lave modeller, programmere, debattere med AI’en selv. Det er der, vi rykker noget.
Hvorfor skal vi egentlig gå i skole til vi er 19?
Hvis vi bruger AI intelligent, så kan vi forkorte skoletiden markant. Forestil dig en 12-årig, der sammen med sin personlige AI har lært alt det nødvendige fra folkeskolen og gymnasiet – og som nu enten kan gå i gang med en videregående uddannelse eller begynde på et arbejde. Det er ikke science fiction. Det er muligt nu, hvis vi tør omstille vores måde at tænke læring på. Vi har brug for “The Young Ladys Primer” Diamond Age: En ung dames illustrerede lærebog – Dahl-Madsen
Og hvem siger, at alle skal gå i skole, det kan være godt for nogen, men langt fra alle: Hvorfor vi hjemmeunderviser? – Dahl-Madsen
“AI gør børn dummere” – det tror jeg ikke en dyk på
Der er en del debat om, at brugen af AI skulle gøre børn dummere. Jeg vil i en kommende blogpost grave mig ned i de forskningsartikler, som denne påstand bygger på. Jeg forholder mig umiddelbart kritisk (det skal man i øvrigt a priori gøre over for al ny forskning) til en forskning, der påstår, at anvendelsen af ChatGPT til undervisning gør eleverne dummere. Det er altså ikke mere end godt to år siden, at ChatGPT kom frem, og i den periode er der sket en rivende udvikling af teknologien. Hvordan kan man lave et seriøst forskningsprojekt, som siger noget kategorisk om en så hurtig udvikling? Normalt tager forskningsprojekter jo årevis både at gennemføre og publicere.
Mit gæt er, at den slags forskning virker meget som den man ser inden for klimaforskningen: Sammenkædningen | Klimarealisme.dk, hvor man altid lynhurtigt efter, at der har været et eller andet vildt vejr, drøner ud med en artikel, som ikke er fagfællebedømt, men som påstår, at den pågældende vildt vejrs hændelse indlysende må være forværret af eller direkte skyldes menneskeskabte klimaforandringer.
At AI skulle gøre os dummere er som at påstå, at GPS gør os dårlige til at finde vej. Ja, måske kan vi ikke længere finde vej med papirkort. Men vi kommer frem. Og vi lærer noget andet: Hvordan vi orienterer os i en kompleks verden, hvordan vi hurtigt kan skifte retning, hvordan vi bruger værktøjer til at navigere.
At insistere på, at elever skal “lære det hele selv” uden hjælpemidler, svarer til at nægte dem adgang til bøger, fordi de skal “finde viden på egen hånd”. Det er ikke konservativt. Det er absurd.
Det minder mig om dengang den gode Platon var meget bekymret over fremkomsten af skrivekunsten, fordi så kunne man jo ikke længere forlange, at menneskene skulle huske et meget langt værk udenad i hovedet.
Fremtidens skole er kortere, sværere og langt mere spændende
Skolen skal ikke være et sted, hvor vi træner børn til at klare sig uden teknologi. Den skal være et sted, hvor vi lærer dem at bruge teknologi med omtanke og intelligens. Hvor vi stiller dem langt sværere og mere virkelighedsnære opgaver – og hvor de får lov at bruge alle de redskaber, som samfundet rent faktisk bruger.
Vi er ikke i 1950. Vi er i en verden, hvor AI kan skrive, analysere, regne, planlægge og reflektere. Det er ikke snyd. Det er virkelighed. Og det er på tide, at undervisningen afspejler netop det.
