Dette er det første gæsteindlæg af Lars Glade, cand merc, 57 år, økonom, tilhænger af First Principles logikker, far til 3 voksne børn med diagnoser der har trænet mig i kritisk analyse.
Måske bliver de næste 50–100 år ikke så unikke, som vi får at vide.
Jeg ved godt, det nærmest er blasfemi at sige i en tid, hvor klimakatastrofen præsenteres som uundgåelig. Men jeg tror, vi har brug for mere proportion og mindre panik. For lad os være ærlige: De sidste 100 års moderate opvarmning har ikke ført til sammenbrud – men til historisk høj trivsel. Temperaturen er steget ca. 1,2 °C siden industrialiseringen. Og samtidig er verdens befolkning vokset syvdobbelt, fødevareproduktionen eksploderet, levealderen fordoblet og sult og fattigdom reduceret dramatisk.
Danmark har haft rekordstore høstudbytter, lav børnedødelighed og stigende levestandard – på trods af (eller måske delvist på grund af) et lidt varmere klima.
Historien underbygger det samme. Mennesket trives i varme. De store civilisationer – Mesopotamien, Egypten, Rom – blomstrede i varme, tørre perioder. Modsat var kulde katastrofal. Den lille istid fra ca. 1300 til 1850 medførte misvækst, fejlslåede høste, hungersnød og social uro i store dele af Europa. Og det var kun 1–2 °C koldere end i dag.
Alligevel bliver vi fortalt, at den samme størrelsesordens ændring i den varme retning nu skulle være civilisationens undergang. Det harmonerer ikke med hverken historien eller den faktiske udvikling de sidste 50–100 år. Jo, havet stiger – men med 3 mm om året. Jo, vejret bliver vildere – men vi er også blevet langt bedre til at håndtere det.
Antallet af dødsfald fra naturkatastrofer er faldet med over 90 % siden 1920’erne. Vi bygger bedre, flytter hurtigere, forstår mere.
Men klimadebatten handler ikke længere om klima. Den handler om magt.
Jeg er imod klimapolitik, som i realiteten er blevet en slags moderne klimakommunisme – hvor målet ikke er stabilt vejr, men social omfordeling og ny magtstruktur. Det er ikke naturvidenskab – det er Animal Farm. Det handler om at flytte ressourcer, kontrol og legitimitet fra den produktive økonomi og den gamle elite til en ny grøn overklasse bestående af NGO’er, aktivistbureaukrater og fondsmilliardærer.
Derfor er narrativet så skræmmende. Ikke fordi temperaturen stiger – men fordi dårlig videnskab og moralsk hysteri bruges til at indføre systemforandringer, ingen har stemt om. Det er politik forklædt som planetens frelse.
Jeg er ikke imod ansvarlig forvaltning af naturen. Jeg er imod politiske projekter, der bruger frygt til at opnå magt – og kalder det klima. Hvis de næste 50–100 år ligner de foregående, vil vi se både problemer og fremskridt. Og vi vil, som altid, tilpasse os. Det kræver viden, ikke fanatisme. Historien viser, at varme er menneskets ven. Kulde var vores fjende. Måske skal vi huske det, før vi ofrer frihed, velstand og fornuft i kampen mod en karikatur af solen.
