Mens centraleuropæiske atomkraftværker i disse dage må lukke ned midt i en hedebølge, fordi flodvandet simpelthen er for varmt til at køle deres turbiner, står Danmark med en undervurderet – og relativt billig– ressource, køligt havvand. Det er ikke bare praktisk, det er et betydeligt økonomisk og teknologisk forspring, hvis man vil bygge store effektive kraftværker.

Aktuel virkelighed: atomkraft lammes af varme

Frankrig, Schweiz og Tyskland har de seneste år flere gange og af mange grunde været nødt til at drosle ned eller lukke deres atomkraftværker, ikke fordi de manglede brændsel eller arbejdskraft – men fordi floderne, som bruges til køling, sommetider som nu, blev for varme under hedebølger. Når kølevandet ikke længere kan holde temperaturen nede i kondensatorerne, falder effektiviteten drastisk – og på et tidspunkt må man stoppe helt, af både tekniske og miljømæssige årsager.

Det er en uundgåelig konsekvens af termodynamikken: Du skal kunne komme af med varmen.

Danmark: et køligt alternativ

Herhjemme har vi ikke floder – vi har hav. Og havvand bliver ikke 28 grader varmt, heller ikke i juli, og der er altid rigeligt af det – havet tørrer trods alt ikke ud. Det gør det til en pålidelig og billig varmekloak for store kraftværker, uanset om de er kul- eller atomdrevne. Det er en simpel, men overset fordel, at vi kan trække kolde mængder vand ind fra havet og bruge det til at kondensere dampen i turbinerne. Det gør hele forskellen – også på prisskiltet.

Investering: rør i stedet for tårne

Den helt afgørende økonomiske forskel mellem et kystnært værk og et indlandsbaseret er investeringen i køling. Hvor man i Centraleuropa må rejse store lukkede køletårne, kan vi i Danmark nøjes med et enkelt rør i havet. Det sparer både anlæg og drift og løfter virkningsgraden – lidt som at slippe for at købe fryseren og i stedet bare bruge vinterkulden udenfor.

Dette gælder ikke kun gamle kulkraftværker, men især moderne atomkraftværker. Regnestykket er simpelt: et kystbaseret havkølingssystem er markant billigere end et køletårn, og den virkelige gevinst viser sig, når temperaturen stiger. Under hedebølger bliver floderne så varme, at indlandsbaserede værker må drosle ned eller stoppe helt. Havet holder sig køligt og stabilt, så kapaciteten bevares – og forsyningssikkerheden består, netop når den er mest presset.

Store værker – kolde fordele

Debatten om decentral vs. central elproduktion glemmer ofte, at store kraftværker ikke bare er lettere at styre – de er billigere pr. kWh. Hvis man så oveni får fjernvarme og billig køling, har man en løsning, der kan køre i 40 år med høj kapacitet og lav CO₂-udledning.

Det er ironisk, at vi i klimadebatten lukker værker, som reelt er meget mere robuste over for netop klimaforandringerne – mens vi gør os afhængige af sol og vind, som ikke virker, når det er overskyet og vindstille. Og som kræver store mængder batterier og backup.

Konklusion: teknologisk sund fornuft

Vi burde ikke diskutere, om atomkraft er god eller ond – men om hvor den giver bedst mening. Svaret er: tæt ved havet, hvor kølingen er billig og stabil. Danmark er næsten designet til netop det. Vi har kyst, fjernvarmenet og ingeniører nok.

Kystnære Europæiske lande kan med fordel producerer en større andel af vores energi med kulkraft, indtil atomkraft bliver billigere