Politiken kalder sig selv for organet for den højeste oplysning.
Det er et ambitiøst mål – men det ville jo klæde et oplyst organ at holde sig til fakta.
Desværre gør det ikke altid det. Tværtimod spreder avisen ofte falske forestillinger om alt mellem himmel og jord – i hvert fald inden for de emner, jeg kender noget til: vandmiljø, klima, vækst og ressourcer. Efter mange slagsmål med Politikens journalister og læsernes redaktør, hvoraf ingen var til at hugge eller stikke i, gav jeg op for ca. 15 år siden og opsagde mit mangeårige abonnement på organet.
Et grelt nyt eksempel er den leder, Politiken bragte den 8. september under overskriften Det er symptomatisk for den ligegyldighed, som de danske politikere har udvist over for havet Her skriver redaktionen bl.a.:
“Det gælder ikke mindst de danske havbrug, der – som Politiken har beskrevet de senere uger – er nærmest fuldkommen ureguleret. Kun ét af Danmarks 19 havbrug har begge de to officielle tilladelser, der kræves af hensyn til miljøet – og det kun takket være en midlertidig tilladelse. De øvrige 18 opererer alligevel fuldt lovligt på baggrund af årtier gamle tilladelser. Det er nemlig primært myndighederne, der har svigtet. Helt tilbage i 1999 blev det besluttet, at alle havbrug skal have en miljøgodkendelse. Alligevel er der stort set intet sket. Den ene forsinkelse har taget den anden, og nu siger Miljøstyrelsen, at sagerne først forventes færdigbehandlet i 2027.
Det er naturligvis bedre end ingenting, men det er symptomatisk for den ligegyldighed, som både de danske politikere og myndighederne har udvist overfor havbrugene. Hvorfor er det erhverv eksempelvis ikke en del af den grønne trepart? Ja, landbrug er en meget større faktor, men havbrug er jo også fødevareproducerende og kvælstofudledende – og havbrug burde helt naturligt også være en del af trepartsprocessen. Danmarks store naturrigdom er især vores mageløse kyster og smukke have. Det er på høje tid, at vi passer bedre på dem. Havbrugene er et oplagt sted at starte.”
Det lyder dramatisk og handlingskraftigt – men det er, mildt sagt, ikke virkeligheden.
Heldigvis fik læserne et nøgternt og sagligt svar af Niels Dalsgaard, direktør i Musholm A/S og formand for Dansk Akvakultur Producentorganisation, som her gengives i sin helhed:
Replik: Danske havbrug er altså blandt de mest regulerede erhverv
Politiken simplificerer og fordrejer bevidst sag for at fremføre usaglig, populistisk kritik af Miljøstyrelsen og havbrugene.
REPLIK
Niels Dalsgaard, Direktør i Musholm A/S
og formand i Dansk Akvakultur Producentorganisation
DET ER TRÆTTENDE at skulle gentage; men Politiken tegner bevidst et helt forkert billede af danske havbrugs vilkår, miljøpåvirkning og kontrolkrav. I lederteksten 8. september giver avisen indtryk af, at havbrug i Danmark er et ureguleret erhverv, uden tilsyn og ude af kontrol. Intet kunne være længere fra sandheden.
I Musholm, hvor jeg er direktør, afleverer vi ca. 30 rapporter til flere myndigheder i løbet af en otte måneder lang opdrætssæson. Myndighederne kontrollerer og følger op med spørgsmål, og der er også kontrolbesøg.
Siden 2014 har vi tilpasset os nyt lovgrundlag flere gange, hvilket har skærpet vores driftsvilkår markant. Senest i år er regulering, kontrolindsatser og rapporteringskrav skærpet markant, og alle havbrug registrerer store mængder data om produktionen. Det ved Politiken godt, men det ville være en kedelig historie.
DET ER ALTSÅ meget langt fra virkeligheden, når Politiken kækt påstår, at havbrug er »nærmest fuldkommen ureguleret« – og samtidig opfordrer til at »regulere deres forurening«.
Som Miljøstyrelsens kontorchef Sanne Gärtner understregede i et interview med Politiken (og senere samme dag på P1 og i en pressemeddelelse), er havbrug i Danmark både lovlige samt underlagt stram kontrol og løbende nye krav. Det er et faktum.
Politiken citerer sportsfiskernes klage over, at Miljøstyrelsen i en årrække ikke har udstedt nye miljøgodkendelser til havbrugene. Men det er jo en stråmand, for Miljøstyrelsen har givet flere nye miljøgodkendelser – som alle påklages af Sportsfiskerforeningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor de så afventer sagsbehandling i årevis. Og derfor reguleres havbrug efter de gamle havbrugstilladelser.
Hvad skulle virksomhederne ellers gøre? Hvad skulle Miljøstyrelsen have gjort?
I LEDEREN fordrejer og simplificerer Politiken bevidst forløbet for at fremføre usaglig, populistisk kritik af Miljøstyrelsen og havbrugene. I stedet burde de i deres kampagne tilsætte blot et minimum faglig journalistik, herunder kildekritik af sportsfiskernes fortælling.
Den positive historie – som Politiken ikke interesserer sig for – er, at dansk havbrugsproduktion hører til blandt de mest klima- og miljøeffektive måder at producere animalske fødevarer på i verden.
Det er også derfor, Science Based Targets-initiativet, som ofte omfavnes i Politiken, har udvalgt Musholm til at udvikle nye vejledninger og retningslinjer for havbrug. Det gør man ikke, hvis man er ureguleret, uambitiøs eller ikke har styr på sine data.
Jeg er helt med på, at havbrug for nogle er kontroversielt, men jeg forstår det ærligt talt ikke. Og vi har intet imod en kritisk debat, tværtimod. Men den bør bygge på fakta, ikke på myter og politiske kampagner om et erhverv uden regler. Sandheden er, at vi er blandt de mest regulerede erhverv i dansk fødevareproduktion.
Mens vi venter på næste runde af lovgivning, vil jeg derfor gerne invitere Politikens journalister og lederskribenter til at forlade Rådhuspladsen og besøge vores anlæg på Vestsjælland. Her kan I se vores omfattende data, daglige registreringer, tale med vores medarbejdere og se på fisk i opdrætsanlæg på åbent hav. Så kan I gå direkte til kilden i stedet for at lytte til det fordomsfulde og forudsigelige råbekor i jeres ekkokammer.
Eftertanke
Niels Dalsgaards replik burde have været en øjenåbner for redaktionen på Rådhuspladsen – men jeg tvivler på, at den blev læst med åbent sind.
Politikens leder viser desværre, hvor langt der kan være fra journalistisk indignation til faktisk indsigt. At skrive, at havbrug er “nærmest fuldkommen ureguleret”, er ikke bare upræcist – det er misinformation.
Havbrugene er i realiteten blandt de mest kontrollerede og dataunderstøttede fødevareerhverv i Danmark. De leverer detaljerede rapporter, tilpasser sig lovændringer, og står internationalt som eksempel på effektiv produktion med lav miljøpåvirkning. Det er ikke “det vilde vesten”, men en sektor, der i mange tilfælde overopfylder kravene.
Når Politiken alligevel vælger at fremstille erhvervet som en slags miljømæssig lovløshed, er det næppe uvidenhed. Det er en redaktionel strategi – et spil på følelser, ikke fakta. Det skaber læsere, men ikke løsninger.
Man kunne ønske, at “organet for den højeste oplysning” i det mindste tog et dyk ned under overfladen, før det skrev sin næste leder om havet.
