Ulrik Søberg har anmeldt den historiske roman med titlen Kablunakker og skrællinger i tidsskriftet Kontrast: af forfatteren Michael Löwentoft. Vi er ikke kun glade for den fremragende anmeldelse her på forlaget. Vi er ovenud begejstrede – og det har vi god grund til.

Ulrik Søberg røber en stor viden om de ting, han udsiger af romanen, og vi skal hilse fra forfatteren og sige, at anmeldelsen afslører en læsning, der ikke kun viser intellekt og musikalitet, men også både historisk og ikke mindst samtidshistorisk indsigt.
Det er netop når prosaen er bedst, at den giver rum til fortolkning og meddigtning, der hos de sjældne få giver litteraturen vinger, så fortolkningen næsten fremtræder i endnu klarer form end kilden selv.
Det ville være fristende for os at flyve videre og medfortolke på Ulrik Søbergs bedømmelse. For skriver romanen sig netop ikke ind i det tomrum som tidens ideologiske myter har skabt? Og giver romanen netop ikke stemme til de menneskeskæbner, der først blev glemt i middelalderen og siden fortiet i dagens debat om Grønland?
Man kunne jo gøre sig håb om, at eksempelvis Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) på Københavns universitet (herefter KU) i det mindst ville læse Ulrik Søbergs boganmeldelse, når nu KU selv giver sig af med at anmelde og anbefale bøger senest en af lektor Robert Rix, der i sin bog kobler ”… generel kritik af angiveligt urene samfund, som vandt frem med eugenikkens fremkomst…” sammen med Nordboerne, der ganske som KU mener spillede en afgørende rolle i Danmarks bestræbelser på at kolonisere Grønland osv.
Men som Valu Lidsmoes beretter om i sin artikel fra den 1. juni 2024 ”Brattahlíð eller Qassiarsuk – mellemkolonialisme og turisme,” så er det slet ikke så let at mørklægge en periode på 500 år af Grønlands historie bare med et snuptag.
Et universitet skal netop være rugekasse for diverse tanker med og uden ideologiske overbygninger, men når KU begiver sig ud i verden med indgribende politisk aktivisme, kunne man i det mindste håbe, at de også lod andre stemmer høre. Her på forlaget går vi ind for den frie akademiske tanke.
Netop fordi romanen om Grønlands middelalder så fint undgår at udarte til et politisk manifest, der falder ind i tidens moderne myter, er der stadigvæk god plads til de læsere, der måske har en helt anden læsning end Ulrik Søbergs.
Her er et resume af Ulrik Søbergs mønsterværdige boganmeldelse og nogle citater fra anmeldelsen
Anmeldelsen bærer overskriften: ”Romanen insisterer på at nordboernes historie ikke må reduceres til fodnoter eller politiske skabeloner.”
Anmeldelsen præsenterer Michael Löventofts Kablunakker og skrællinger som en historisk roman om nordboerne i Grønland: et folk, der levede der i cirka 500 år, men som i dag næsten er forsvundet ud af både historie og offentlig bevidsthed. Fortællingen følger bl.a. biskoppen Mathias og hans norske ledsager Oda samt nordboerne Thor og Hildur, men de fungerer mest som prisme for romanens egentlige hovedtema: en kultur på vej mod udslettelse.
Romanens motor er ikke heltedåd eller store slag, men demografi og overlevelseslogik. Nordboerne var få, inuitterne (skrællingerne) mange – og i et barskt klima afgør den slags ofte alt. Anmelderen kalder det civilisationens tyngdelov: en minoritet uden evne til at regenerere taber til sidst, uanset moral eller intentioner.
Samtidig roses romanen for dens konkrete, jordnære skildringer af hverdagsliv, jagt, mad, ildsteder og steder, som gør en tavs historie sanselig og nær. Kulturmødet beskrives uden romantik: to forskellige livsformer støder sammen i misforståelser, rivalisering og brutalitet. Det giver romanen politisk sprængstof, fordi den nægter den nutidige skabelon, hvor inuitter kun kan være ofre og nordboere kun gerningsmænd. Pointen er ikke at omskrive skyld, men at insistere på, at også de forsvundne var mennesker – og at historien sjældent er sort/hvid.
Udvalgte citater:
- “De var få. Skrællingerne var mange.”
- “Ingen kultur kan overleve, hvis den er i mindretal og ude af stand til at regenerere.”
- “Der findes ingen rene ofre i historien, og ingen rene gerningsmænd.”
Kort sagt: Anmeldelsen ser romanen som et godt, råt og ubehageligt nødvendigt stik imod historisk glemsel og moderne myter – og som en stemme til dem, der tabte uden at få lov at forklare sig.
Du kan bestille romanen her: Kolbeins bøger – Dahl-Madsen