Der er noget næsten rørende ved troen på, at man kan opfinde en helt ny fødekæde – en, hvor små fluelarver skulle redde verden fra proteinmangel og klimaskam. Men virkeligheden har en ubønhørlig vane med at sætte økonomien over ideologien.
Den jyske gigantfabrik Enorm Biofactory, der skulle producere protein fra larver af den sorte soldaterflue (Hermetia illucens), er nu gået konkurs. Og prisen for eventyret? Et tab på over en halv milliard kroner.
Fra grøn drøm til sur lugt
Da projektet startede i 2018, var ambitionerne enorme. Larverne skulle spise restprodukter fra fødevareindustrien, og man ville udvinde protein til fiskefoder, fedt til olie og gødning af resterne. Et cirkulært mirakel – på papiret.
Men allerede få år senere begyndte virkeligheden at lugte fælt. Bogstaveligt talt. Naboerne klagede over en stank, der mindede om “hundeopkast og sur yoghurt”, og Miljøstyrelsen måtte udstede påbud og varsler om nedlukning. Samtidig blev produktionen forsinket, og drømmen om 100 tons larver om dagen forblev netop det: en drøm.
Økonomien kravlede baglæns
Enorm Biofactory modtog store investeringer fra bl.a. DLG, Nykredit og Den Grønne Investeringsfond, som i 2022 skød omkring 350 mio. kroner i projektet. Alligevel endte det hele med underskud på over 500 millioner kroner og en negativ egenkapital på næsten det samme.
Der er næppe mange brancher, hvor man kan tabe en halv milliard på at opdage, at larver lugter og koster penge at fodre. Men i den grønne innovationsindustri er det desværre ved at blive rutine.
Biologien sætter grænsen – ikke PowerPointen
Som med alle dyr skal insekter have mad for at vokse. De er ganske vist mere fodereffektive end varmblodede dyr, men de ligger kun på niveau med fisk. Og fisk kan vi som bekendt spise – med stor fornøjelse.
Så hvorfor bruge korn, klid og planteaffald på at producere insekter, som så igen skal bruges til at lave foder til dyr, vi måske kan spise? Det er en omvej, der hverken sparer energi eller penge – den flytter bare problemerne et andet sted hen.
Det hele bygger på idéen om, at man kan bruge “affald” som foder, men affaldet er sjældent rigtigt affald. Det meste må ikke anvendes på grund af risiko for sygdom og forurening. I praksis fodres larverne med produkter, der kunne have været brugt direkte i landbruget.
Det virkelige problem: grøn projektøkonomi
Når en fabrik som Enorm går ned, er det ikke kun larverne, der dør. Det er endnu et eksempel på, hvordan store, offentligt støttede investeringer bliver kastet efter uprøvede koncepter, fordi de lyder rigtige – ikke fordi de er rigtige.
Projektmagerne får deres honorar, ingeniørerne får bygget anlægget, og investorerne får grøn goodwill. Men når maskinerne stopper, står regningen tilbage hos samfundet. Og hver gang det sker, mister vi lidt mere troen på ægte innovation.
En opfordring til realisme
Insekter er fine i naturen – men som industrielt foder er de en blindgyde. Hvis vi virkelig vil producere protein med vekselvarme dyr, findes løsningen allerede: fiskene. Akvakultur er veldokumenteret, effektiv og leverer mad, som folk faktisk vil have.
Spørg dig selv hvad du helst vil spise? En spyfluelarvepostej eller en røget ørred?
For klima og miljø gør det ingen forskel.
Der er ingen grund til at gentage disse halv-milliard-fiaskoer. Vi skal ikke eksperimentere med naturens logik for at tilfredsstille politisk symbolik. Det er ikke modigt – det er dyrt.
Konklusion: et dyrt og lugtende eksperiment
Larverne blev solgt som en grøn revolution, men endte som en stinkende påmindelse om, at naturens love og markedets logik ikke lader sig snyde af PowerPoint.
En halv milliard kroner senere må vi konstatere, at insektfoder ikke er fremtidens protein – det er fortidens fejltagelse.
½ milliard er trods alt kun cirka det halve af, hvad Fogh Rasmussens og Klima Connys mislykkede eksperiment Inbicon i Kalundborg med fremstilling af ethanol ud fra halm kostede for 15 år siden.
Det groteske var at laboratorieforsøg til et meget beskedent beløb samt anvendelse af eksisterende viden havde været tilstrækkelige til at vise, at projektet måtte være dødfødt fra starten.
Man må stadig grue for, hvad vi kommer til at betale for energiøer og brintrør.