I energidebatten findes der et mærkeligt paradoks. Officielt taler mange politikere, virksomheder og organisationer om en hurtig udfasning af kul, olie og gas. Samtidig viser virkeligheden noget helt andet: Det globale forbrug af fossile brændsler vokser fortsat år for år.
Det skyldes ikke politisk stædighed eller mangel på gode intentioner. Det skyldes simpelthen, at verden stadig ikke har fundet noget, der på bred front kan konkurrere med fossile brændsler.
Den amerikanske energianalytiker og forfatter Alex Epstein (og nej han ikke noget at gøre med ham der den anden afskyelige type) har i mange år været en af de skarpeste stemmer i denne debat. I et nyt indlæg på sin blog – baseret på en podcast om energipolitik – gennemgår han nøgternt, hvad der egentlig bør være målet for energipolitikken, og hvorfor fossile brændsler stadig spiller en helt central rolle.
Hans analyse er værd at læse, også for europæere og danskere, fordi den rammer direkte ned i de problemer, vi selv kæmper med: dyrere elektricitet, ustabile elnet og en energipolitik, der ofte styres af slogans frem for realiteter.
Energi er grundlaget for hele økonomien
Epsteins udgangspunkt er enkelt, men vigtigt:
Energi er ikke bare endnu en branche – det er den branche, der driver alle andre.
Hvis energien er billig og stabil, bliver alt andet billigere og mere stabilt: transport, industri, fødevarer, digital teknologi og sundhedsvæsen.
Hvis energien derimod er dyr eller ustabil, bliver alt andet også dyrere og mere ustabilt.
Derfor er energipolitik i virkeligheden økonomisk politik i sin mest grundlæggende form.
Fire centrale områder i energipolitikken
Epstein opdeler energipolitikken i fire hovedområder:
- Tilladelser og udvikling af energiprojekter
Det er i dag blevet ekstremt svært og langsommeligt at opføre nye energianlæg. Mineprojekter eller kraftværker kan tage 20 år at få godkendt. - Elektricitetssystemet
Elsystemer verden over presses af stigende efterspørgsel – blandt andet på grund af digitalisering og AI. - Kerneenergi
Atomkraft har stort potentiale, men er blevet reguleret så hårdt, at det er svært at udbygge den. - Emissioner og miljøpolitik
Især spørgsmålet om CO₂ dominerer energipolitikken i dag.
Epsteins hovedpointe er, at energipolitik bør være teknologineutral. Staten bør ikke forsøge at udpege vindere og tabere mellem energiformer, men i stedet skabe rammer, hvor forskellige teknologier kan konkurrere frit.
Målet bør være energitilgængelighed – ikke energiuafhængighed
Et af Epsteins mere interessante argumenter er, at begrebet energiuafhængighed faktisk er misvisende.
Det rigtige mål er i stedet energitilgængelighed.
Det betyder energi, der er:
- billig
- stabil
- fleksibel
- skalerbar
Verden har brug for enorme mængder energi – ikke mindst fordi milliarder af mennesker i udviklingslande stadig mangler adgang til moderne energisystemer.
Det afgørende er derfor ikke, om energien produceres i ét land, men om den kan leveres billigt og sikkert gennem handel mellem stabile partnere.
Fossile brændsler er stadig svære at slå
Den vigtigste grund til, at fossile brændsler stadig dominerer, er ifølge Epstein deres unikke egenskaber:
- De er ekstremt energitætte
En lille mængde indeholder meget energi. - De er naturligt lagrede
Energien ligger allerede klar i jorden. - De er lette at transportere
Olie, gas og kul kan flyttes globalt til lave omkostninger.
Det betyder, at fossile brændsler stadig er meget svære at konkurrere med økonomisk.
Den energiform, der i princippet kan konkurrere, er atomkraft, fordi den også er energitæt og lagret. Men atomkraft er teknisk mere kompleks og ofte hæmmet af meget stramme reguleringer.
Problemet med nutidens energipolitik
Ifølge Epstein er et af de største problemer i dagens energipolitik, at man forsøger at udfase fossile brændsler, før man har et reelt alternativ.
I mange elsystemer er der samtidig blevet indført:
- subsidier til vind og sol
- krav om bestemte andele af vedvarende energi
- regler, der lukker kul- eller gasværker før tid
Resultatet er et elsystem, hvor stabil produktion presses ud, mens ustabil produktion favoriseres.
Det skaber præcis de problemer, vi ser mange steder i verden:
- dyrere elektricitet
- øget risiko for strømafbrydelser
- behov for backup fra fossile kraftværker
CO₂ og klima – en mere afbalanceret vurdering
Epstein afviser ikke, at CO₂ påvirker klimaet. Tværtimod erkender han, at stigende CO₂ sandsynligvis bidrager til opvarmning.
Men han argumenterer for, at diskussionen ofte bliver ensidig.
To forhold overses ofte:
- CO₂ har også positive effekter, bl.a. øget plantevækst.
- Fossile brændsler gør samfund langt mere robuste over for naturkatastrofer.
Et centralt eksempel er, at dødsraten fra klimarelaterede katastrofer er faldet dramatisk gennem det sidste århundrede – netop fordi moderne energisystemer gør os mere modstandsdygtige.
Med andre ord:
Selv hvis klimaet ændrer sig, kan menneskeheden håndtere det bedre, når vi har adgang til rigelig energi.
En anbefaling: Alex Epsteins bøger
Vil man forstå energidebatten i dybden, er Alex Epstein værd at læse.
Hans to vigtigste bøger er:
- The Moral Case for Fossil Fuels
- Fossil Future: Why Global Human Flourishing Requires More Oil, Coal, and Natural Gas – Not Less
Særligt Fossil Future giver et omfattende overblik over energisystemet og klimadebatten set fra et menneskecentreret perspektiv.
Et klimarealistisk perspektiv
Fra et klimarealistisk synspunkt er Epsteins analyser interessante, fordi de rammer ned i en central misforståelse i den nuværende energidebat.
Meget politik bygger på forestillingen om, at fossile brændsler hurtigt kan erstattes.
Men verdens energisystem er enormt. Det svarer lidt til verdens fødevareproduktion: Man ændrer ikke sådan et system fra den ene dag til den anden uden alvorlige konsekvenser.
Det realistiske perspektiv er derfor:
- Fossile brændsler vil spille en stor rolle i mange årtier endnu.
- Teknologisk udvikling vil gradvist ændre energisystemet.
- Energi skal først og fremmest være billig, stabil og tilgængelig.
Historien viser faktisk noget interessant: Når energien bliver billigere og mere rigelig, bliver samfund også mere miljøvenlige. Rigere samfund har råd til bedre teknologi, renere processer og bedre naturbeskyttelse.
Derfor er det måske ikke så paradoksalt, som det lyder:
Den bedste vej til et bedre miljø går ofte gennem mere energi – ikke mindre.
