Danmark har et af verdens mest komplicerede skattesystemer. Det er så uigennemskueligt, at selv erfarne mennesker med regneark, revisor og en vis livstræthed kan få sved på panden.

Og ja: Vi betaler for meget i skat.

Så langt er jeg enig med SMVdanmark.

Men så kommer de i dag med et forslag, der er så dumt, at man næsten må beundre dets renhed: Håndværkere skal betale mindre i skat end andre danskere.

Ikke fordi de nødvendigvis tjener mindre. Ikke fordi de har flere børn. Ikke fordi de er syge, fattige eller på anden måde objektivt dårligere stillet.

Men fordi de er håndværkere.

Det er ikke skattepolitik. Det er branchelobbyisme iført arbejdstøj.

Hvis vi først accepterer det princip, at bestemte faggrupper skal have deres egen private skattelettelse, vil jeg gerne straks komme med et langt bedre forslag:

Pensionerede børnetandlæger i Charlottenlund skal betale det halve i skat

Jeg siger ikke dette af egeninteresse.

Eller jo, det gør jeg faktisk.

Min kære frue, Inge Dahl-Madsen, er pensioneret børnetandlæge, og vi har boet i Charlottenlund siden 1973. Jeg har derfor et solidt empirisk grundlag for at udtale mig om denne stærkt oversete samfundsgruppe.

For hvem har egentlig båret civilisationen?

Hvem har fået seksårige børn til at åbne munden frivilligt, mens der stod en boremaskine i lokalet?

Hvem har gennem årtier bekæmpet huller, plak, karameller, sutteflasker og forældre, der med alvorlig mine hævdede, at lille Frederik “næsten aldrig” fik saftevand?

Det har børnetandlægerne.

En murer kan bygge en væg. En elektriker kan trække kabler. Det er nyttigt, ingen tvivl om det.

Men en børnetandlæge kan få et barn til at samarbejde, mens instrumenter af rustfrit stål nærmer sig ganen. Det er ikke bare håndværk. Det er pædagogik, psykologi, finmotorik og dansk velfærdsstat i koncentreret form.

Derfor foreslår jeg indførelsen af et nyt og længe savnet skatteinstrument:

Charlottenlund-fradraget for pensionerede børnetandlæger.

Kriterierne er enkle:

Man skal være pensioneret børnetandlæge. Man skal bo i Charlottenlund. Og hvis man hedder Inge Dahl-Madsen, bør sagsbehandlingen naturligvis gå ekstra hurtigt.

Fradraget skal være betydeligt – så skatten halveres Ikke sådan noget symbolsk pjat med 700 kroner og en informationsfolder fra Skattestyrelsen. Nej, et rigtigt fradrag. Et fradrag, der kan mærkes på husholdningsbudgettet, humøret og måske endda vinkælderen.

Lyder det absurd?

Ja.

Men det er præcis pointen.

For hvis skatten på arbejde er for høj, så sænk den for alle. Hvis det er for besværligt at drive virksomhed, så fjern bureaukrati. Hvis skattesystemet er for kompliceret, så gør det enklere.

Men lad være med at bilde os ind, at retfærdighed består i, at én faggruppe skal betale mindre end skolelæreren, sygeplejersken, programmøren, laboranten, sosu-assistenten — eller den pensionerede børnetandlæge i Charlottenlund.

Derfor fastholder jeg mit forslag:

Pensionerede børnetandlæger bosat i Charlottenlund skal betale 50 % mindre skat end alle andre danskere.

Ikke fordi det er rimeligt.

Men fordi det er nøjagtigt lige så rimeligt som SMVdanmarks forslag.

Og i modsætning til deres forslag har mit i det mindste den fordel, at jeg kender målgruppen personligt.