Endelig en god nyhed fra dansk landbrug.
Det økologiske produktionsareal faldt i 2025 med godt 15.000 hektar – hele 5,2 procent på ét år. Arealet toppede i 2021 med 313.000 hektar og er nu nede på 280.000 hektar, omtrent samme niveau som i 2018. Der blev også 17 økologiske bedrifter færre.
Det skal vi glæde os over.
Forbrugerne gider tydeligvis ikke købe økologiske varer i det omfang, politikerne har besluttet, at de burde. Det er ikke et tegn på manglende oplysning. Det er et tegn på, at danskerne er ved at gennemskue varen.
Økologien er ikke bedre
Økologisk jordbrug er grundlæggende et religiøst regelsæt. Man har udvalgt nogle moderne produktionsmidler – især kunstgødning og syntetiske pesticider – og erklæret dem urene.
Men planter er ligeglade med, om deres kvælstof kommer fra en gylletank, en kløvermark eller en gødningsfabrik. Og et pesticid skal vurderes efter virkning, dosis og risiko – ikke efter om det er fremstillet på en fabrik eller udvundet af en plante.
Godkendte pesticider risikovurderes af Miljøstyrelsen, og Fødevarestyrelsen og DTU konkluderer på baggrund af kontrollen i 2024, at pesticidresterne i fødevarer på det danske marked generelt overholder reglerne. EFSA vurderer samtidig risikoen for forbrugernes sundhed som lav.
At økologerne undlader moderne pesticider, er derfor ikke nogen gevinst i sig selv. Det betyder først og fremmest lavere udbytter.
Og det er økologiens helt store miljøproblem: Der skal bruges mere jord til at fremstille den samme mængde mad. Dermed bliver der mindre plads til skov, moser, enge og rigtig natur.
En smule flere ukrudtsplanter og insekter på en lavproduktiv mark ændrer ikke på dette. Lidt mere end næsten ingenting er stadig næsten ingenting. Natur får man ved at frigøre arealer fra produktion – ikke ved at dyrke dem ineffektivt.
Flere døde pattegrise
Ø-mærket garanterer heller ikke bedre dyrevelfærd.
De seneste offentliggjorte tal for den økologiske produktion viste en samlet pattegrisedødelighed på 29,5 procent inklusive dødfødte. Økologierhvervet erkender selv, at tallet er uacceptabelt, men arbejder på at fremskaffe nyere data.
I den almindelige danske griseproduktion var pattegrisedødeligheden 21,7 procent i 2024.
Tallene er ikke fra samme år, men de seneste offentliggjorte tal giver bestemt ikke grundlag for at hævde, at økologien sikrer bedre dyrevelfærd. Tværtimod døde en langt større andel af pattegrisene i den økologiske undersøgelse.
Små pattegrise har brug for varme, hygiejne, overvågning og hurtig hjælp. De er bedøvende ligeglade med, om mennesker synes, at en hytte på en mark ser mere naturlig og idyllisk ud.
Vil man give grise mere plads, halm eller adgang til udearealer, kan man naturligvis gøre det i konventionel produktion. Det kræver ikke, at man samtidig forbyder kunstgødning og moderne plantebeskyttelse ude på kornmarken.
Forbrugerne er blevet klogere
En repræsentant for økologierhvervet forklarer tilbagegangen med, at befolkningen ikke er så oplyst, som man havde troet.
Sikke noget vrøvl.
Danskerne ved godt, at almindelige danske fødevarer er sikre, sunde og af høj kvalitet. De kan også se, at økologiske varer er dyrere uden at være dokumenteret bedre for sundheden, klimaet, miljøet eller dyrene.
De gider ganske enkelt ikke købe lortet i den mængde, som politikerne har planlagt.
Det er markedet, der virker.
Stop den politiske tvangsfodring
Regeringen fastholder stadig sit planøkonomiske mål om, at det økologiske areal, forbrug og eksport skal fordobles frem mod 2030. Målet er, at økologien skal omfatte 21 procent af landbrugsarealet.
Når kunderne ikke køber tilstrækkeligt, hæver politikerne støtten. Basistilskuddet er forhøjet til 1.350 kroner pr. hektar, omlægningstillægget til 1.800 kroner, og der er tilført yderligere 250 millioner kroner.
Det er grotesk.
Først beslutter politikerne, hvor meget økologi der skal produceres. Derefter betaler de landmændene for at producere den. Og når forbrugerne stadig ikke køber nok, foreslår økologerne, at momsen skal fjernes, så skatteyderne også kan betale ved kasseapparatet.
Det skal stoppe.
Alle særlige tilskud til økologisk jordbrug skal afskaffes.
Alle planøkonomiske mål for økologisk areal og forbrug skal skrottes.
Offentlige institutioner skal have forbud mod at give økologiske produkter fortrinsstilling. De skal købe de billigste fødevarer, der opfylder saglige krav til kvalitet, ernæring, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.
Folk må naturligvis købe al den økologi, de har lyst til. Men de skal selv betale merprisen.
Økologisk jordbrug er ikke en offentlig opgave. Det er et privat forbrugsvalg.
Politikerne skal holde op med at lyve for befolkningen om, at økologien generelt er bedre. Dokumentationen findes ikke. Og de skal holde op med at bruge andre menneskers penge på at gennemtvinge et produkt, som danskerne i stigende grad vælger fra.
Tidligere på bloggen
- Fup og fakta om økologisk landbrug
- Fred i vor tid …
- Ledelsen af grønne NGO’er
- Det globale landbrugsareal har toppet
- Forvalter vi naturen som bonderøve?
- Spis hvad du har lyst til – landbruget klarer resten
- Grundvandet har ikke brug for at blive reddet
- DN og pesticiderne: En kampagne imod bedre viden
