Claus Beyer er uddannet geolog og arbejder bl.a. for olie- og gasindustrien. Og en flittig deltager i den klimarealistiske diskussion. I kan måske gætte jer til, at det ikke er populært at arbejde med olie- og gasindustrien i DK, og at det har fået Claus til at overveje andre lande at slå sig ned i, som han beskriver i dette gæsteindlæg.
Hvilket land kan man flytte til?
I første omgang flyttede jeg min bopæl til Norge, fordi der er en helt anden positiv indstilling til en fornuftig udnyttelse af naturressourcerne. Nordmændene ved, hvad der er grundlag for det nu så rige samfund. Jeg så en dokumentar om E. Gerhardsen, deres statsminister gennem 17 år. Han gik ind i politik, i kommunistpartiet, i mellemkrigstiden på grund af den forfærdelige fattigdom, der herskede. I Oslo regnedes en tredjedel af befolkningen for fattige. Han opfordrede folk til at gå ind i butikkerne og tage dvs stjæle, det mad de havde behov for. Han sad i fængsel tre gange. Blev socialdemokrat og efter krigen statsminister i 17 år. Fik gennemført regler for bygning af lejligheder, hvor det blev lovfæstet med vinduer, der gav tilstrækkeligt med lys, osv. osv. Et meget fascinerende liv. Hermetikindustrien gav lidt bedre økonomi; men først med fund af olien i Nordsøen ændrede det sig til det fantastisk rige land, som Norge er blevet i løbet af de sidste 60 år. Dette skyldes nogle få kloge, socialt bevidste personer, der udarbejdede en petroleums lov, hvor den første paragraf fastslår, at ressourcerne tilhører det norske folk. Dette er unikt. Det har gjort alle nordmænd velhavende, selvom de lever i et land, det nærmest burde være umuligt for mennesker at leve i ud fra den bjergrige natur at dømme.
Mens fremtiden for en geolog med et CV fuldt af olierelateret arbejde er totalt umulig i Danmark, er den betydelig bedre i Norge, hvor man tilfældigt kan møde folk i bussen, som arbejder for et oliefirma, hvilket jeg aldrig har oplevet i Danmark, hvor en sådan person, hvis det var tilfældet, nok ikke ville turde sige det. Jeg gider simpelthen ikke mere leve i et land, hvor hele min uddannelse og arbejdsindsats bliver udskammet. I medier, blandt bekendte, ja blandt folk i det hele taget. I tillæg kan jeg simpelthen ikke leve og drive mit lille firma med de eksorbitante el- og varmeregninger, som vælter ind. Og alting tyder på, at det kun bliver værre.
Den danske befolkning er totalt uvidende om, hvad der skal til for at holde et velfungerende, moderne, højteknologisk samfund ved lige. Det absolut vigtigste er stabil, billig energi til alle. Dette har olieindustrien bidraget med i snart 200 år. Dette skulle olieindustrien takkes for. I stedet hjernevaskes folk i Danmark til at tro, at den industri er det rene djævelskab.
Jeg kan kun sætte min lid til Katz’ lov*. Men det kan jo tage lang tid.
Indtil da forsøger jeg at klare mig i Stavanger, hvor jeg har et kontor og i øvrigt startede mit firma i 1990. Så det er ikke helt tilfældigt, at jeg vælger Norge. På længere sigt kan det godt blive et helt tredje land, da der også i Norge er stærke kræfter i gang for at ødelægge energiforsyningen ved at plante vindmøller rundt om i fjeldene.
Imidlertid er der håb, idet et nyt parti, INP, klarede sig fantastisk godt ved kommunalvalget for et par måneder siden (se evt: Debatten – 14. september 2023 · Spinnvilt, sa partilederen som gjorde brakvalg – NRK TV). Det er et parti, der vil have fornuften tilbage i politik. Dette kunne i høj grad trænges i DK. Langt hen ad vejen anser jeg Norge for et mere fornuftigt land end DK. Bl.a. nægtede Norge at indføre censur, sådan som Danmark gjorde forrige år efter ønske fra EU. Selvom det er grundlovstridigt.
I Stavanger indførte kommunalpolitikerne for et halvt år siden gratis offentlig transport, idet de mente at “skatteborgerne skulle have noget tilbage for det store skatteoverskud i 2022”. Hvornår har danske politikere udtalt noget lignende? Aldrig. Den danske finansminister kan stå og prale af, at der pludseligt (?) er fundet mange ekstra milliarder i statskassen. Fik borgerne noget? Nej. Alt skal gå til den “grønne omstilling”.
Efter min opfattelse regerer den danske statsminister efter lærebogen “Kammerat Napoleon” af G. Orwell. En bog, der beskriver dagens Danmark skræmmende godt.
*Katz’lov: Mennesker og nationer vil opføre sig rationelt – når alle andre muligheder er udtømt
