Næsten alle indikatorer for verdens tilstand er i fremgang. Vi bliver rigere, sundere, lever længere, bedre uddannede og mere fredelige. Men der er en kulsort sky i horisonten. Vi mennesker får alt for få børn. Den globale fertilitet falder stærkt og nærmer sig det niveau på 2,1, hvor vi ikke mere er i stand til at reproducere os selv.
For første gang forudser FN’s median befolkningsprognose, at jordens befolkning flader ud og vil begynde at falde sidst i dette århundrede.
Sammenhængen er egentlig ligetil. Jo rigere vi bliver. jo færre børn får vi. Og det kan jo være ok med vores nuværende teknologiske formåen. Men er noget rigtig skidt, hvis vi kommer under 2,1. Se tallene i denne figur:
This is the way the world ends’, T. S. Eliot tells us at the end of his 1925 poem, ‘The Hollow Men’: ‘not with a bang but a whimper.
AI billede, MidJourney
Det siger sig selv, at hvis denne udvikling fortsætter, vil menneskene uddø. Heldigvis er det banditterne i Rusland og Kina, der står først i køen med en dramatisk reduktion af deres befolkninger, og det skal vi ikke være kede af. Men det gælder desværre også Japan og Korea, som er “the Good Guys”. Og derefter kommer turen til os i Europa.
Normalt bryder jeg mig ikke ret meget om politisk indblanding. Men det her bliver samfundet nødt til at gøre noget ved. En enkel løsning kunne være at betale folk for at få børn nok, så vi når op over de 2,1.
Jeg vil fortsætte med at blogge om dette, men ellers i denne omgang henvise til Robin Hanson, som har gjort sig mange begavede og kontroversielle tanker om emnet.
