“Vis mig landets BNP per. indbygger og så skal jeg give dets middellevetid”
Det lyder barsk, men kig selv på dette diagram fra Our World in Data: hvert eneste spring i BNP pr. indbygger flytter punkterne mod højere levealder. Our World in Data Økonomisk vækst er simpelthen menneskers stærkeste vaccine mod tidlig død – stærkere end nogen ministerielt udtænkt kampagne.
Når man er fattig, drukner man i både stormvejr og virus
Rige samfund har robuste huse, varslingssystemer – og penge til at genopbygge det, der blæser omkuld. Derfor er det dobbelt meningsløst at ville beskytte verdens fattigste mod “ekstremt vejr” ved at blokere for det letteste, billigste og mest robuste energisystem, de kan få fingre i: kul, olie og gas. At nægte dem de kWh, der kunne drive pumpen til vandforsyning, ventilatoren i hedebølgen eller traktoren på marken, er at sende dem ubevæbnede i krig mod naturens luner.
Hvad Jonas Herby fandt: Ressourcer afgør, om du overlever en lockdown
I Prisen værd? (Kan bestilles her: Kolbeins bøger – Dahl-Madsen) går Jonas Herby gennem bunken af COVID-studier og når én konklusion: adgangen til ressourcer – ikke stivregulerede nedlukninger – var den afgørende faktor for smitte og dødelighed. Han illustrerer det med Slovakiet og Slovenien. Begge lande kastede sig ud i ekstremt hårde restriktioner i efteråret 2020: udgangsforbud, lukkede skoler, rejseforbud mellem kommuner. Alligevel fortsatte dødsfaldene med at stige i månedsvis; kurverne toppede først længe efter, at samfundet var sat på standby .
Hvorfor? Fordi en lockdown kun virker, hvis folk har råd til at adlyde. I Østeuropa måtte mange stadig møde fysisk på arbejde for at betale huslejen – og de skulle besøge ældre forældre, der var afhængige af dem til indkøb og omsorg. Som Herby skriver: “Jo flere ressourcer du bredt set har, jo flere muligheder har du for at beskytte dig selv, din familie, dine venner og dine kolleger.”
Tre take-aways fra Herbys “ressource-kapitel”
Lockdown virker kun på papiret: uden mad på bordet vælger folk arbejde frem for isolation.
Pengestærke borgere kan “zoome” sig igennem pandemien – det kan daglejere og kassemedarbejdere ikke.
Rige lande køber sig tid til at skaffe respiratorer, vacciner og kapacitet; fattige bliver fanget med blank pistol.
Den robuste forebyggelsesstrategi: vækst + teknologi
Vil vi reducere dødstal i næste pandemi (og i næste tyfon), kræver det:
Økonomisk fremdrift – flere ressourcer giver flere handlemuligheder for alle led i samfundet.
Accelereret teknologisk udvikling – hurtig gensekventering, sporing via wearables, mRNA-platforme, mobile vaccinefabrikker.
Finansielt råderum – så staten KAN kompensere dem, der isolerer sig, i stedet for at tvinge dem ud i et smitterisikabelt daglejerjob.
Kort sagt: vejen til færre ligposer går ikke gennem flere forbud, men gennem flere kroner på lommen og flere watt i stikkontakten. Fattigdom dræber – vækst redder liv. Og det gælder, hvad enten truslen hedder orkaner eller coronavirus.
