Regeringens seneste fiskeriaftale lægger op til et forbud mod bundtrawl i op mod 27 % af dansk havareal, herunder Natura 2000-områder, med henvisning til bl.a. marsvinets bevaringsstatus. Miljøorganisationer kalder forslaget “et vendepunkt for biodiversiteten”, mens fiskeriet efterlyser mere dokumentation for effekterne på de økonomisk vigtige bestande.
I medierne kører det jo som sædvanligt på, at alle onder her i verden med miljøet og naturen skyldes erhvervsaktiviteter, det være sig af fiskeriet eller landbruget, men kan det nu også passe? Her får du en mere retvisende redegørelse for, hvordan det faktisk hænger sammen.
Det rejser det centrale spørgsmål: Hvordan står det til med marsvinene – og hvad sker der med deres byttedyr torsk og sild?
1 · Marsvinbestandenes status
| Forvaltningsenhed | Seneste est. | Langtidstrend |
|---|---|---|
| Nordsø/Kattegat | ~340 000 dyr (2022) | Stabil siden midt‑90’erne |
| Bælthavet | ~14 000 dyr (2022) | Fald fra ~42 000 i 2016 |
| Østersø (Baltic Proper) | ~500 dyr (2011‑13) | Kritisk truet |
Kort sagt trives marsvinene vestpå, men populationen i de indre danske farvande er i frit fald, og Østersø‑bestanden er tæt på funktionel udryddelse.
2 · Hvorfor mangler der torsk og sild i Bælthavet?
Nedgangen i torsk og sild skyldes et komplekst samspil af faktorer – ingen enkelt årsag kan forklare hele billedet.
- Historisk fiskeritryk
- Torsken blev fisket hårdt gennem 1970’erne‑90’erne; gydebiomassen er aldrig rigtigt kommet sig.
- Selv med nul‑kvoter er bifangst og IUU‑landinger fortsat en udfordring.
- Klimaforandringer
- Varmere somre og mildere vintre forskyder gyde‑ og larveperioder.
- Lavere ilt‑opløselighed i varmere vand øger stress på allerede svækkede bestande.
- Iltsvind & eutrofiering
- Perioder med sommer‑iltsvind i de dybe bæltrender reducerer levesteder og æder rejefundamentet i fødekæden.
- Øget næringsstofudvaskning efter våde vintre forlænger algeblomstringer, der omdanner bundarealer til “dødzoner”.
- Naturlig prædation
- Skarv‑kolonier og gråsæler har vokset sig store siden 1990’erne og tager især de mindre størrelsesklasser af torsk og sild.
- Det fjernes i dag et byttepres, der i størrelsesorden svarer til et mellemstort erhvervsfiskeri – men uden kvoter eller lukketider.
- Habitatforringelse
- Fjernelse af stenrev og bundtrawl på gydeområder ødelægger skjul til æg og yngel.
- Fragmentering af å‑løb begrænser tilførslen af larver og næringsstoffer fra kysten.
Disse faktorer virker gensidigt forstærkende: Iltsvind gør torsken mere sårbar over for rovdyr; prædation holder bestanden nede, så den ikke kan modstå selv moderate fiskeripres – og så videre.
3 · Rovfugle og rovpattedyr spiller en stor rolle
| Predator | Bestandsstørrelse | Typisk effekt |
|---|---|---|
| Skarv | ~30 000 ynglepar | Æder store mængder små torsk/sild |
| Gråsæl | >60 000 dyr | Depredation på garn og øget parasittryk |
Selv om prædation ikke er hovedårsagen, kan den bremse en genopbygning af fiskebestandene, når de andre stressfaktorer fortsat er høje.
4 · Økologisk domino for marsvin
- Energiunderskud – marsvin skal spise 5‑10 % af egen vægt dagligt. Færre kalorier → tyndere dyr → færre kalve.
- Parasitter & sygdom – sæloverførte orme angriber de få tilbageværende torsk og forringer fødekvaliteten.
- Øget bifangst – længere fødesøgning betyder mere tid nær garn i kystzonen.
5 · Hvad kan forvaltningen gøre?
| Tiltag | Potentiale | Udfordringer |
|---|---|---|
| Restaurere stenrev & gydeområder | Øger lokale torskebestande, gavner biodiversitet | Effekten kommer langsomt, kræver langvarig finansiering |
| Målrettet forvaltning af skarv & sæl | Reducerer prædation og parasitbelastning | Artsbeskyttelse, international modstand |
| Trawlfrie zoner koblet med pinger‑krav | Mindsker bifangst, beskytter bundhabitater | Økonomi for småfiskere |
| Landbaserede N‑ og P‑reduktioner | Mindsker iltsvind, stabiliserer fødenet | Kræver bred landbrugsaftale |
6 · Konklusion
Marsvinenes tilbagegang i Bælthavet er tæt forbundet med kompleks økologisk ubalance i deres fødegrundlag – en cocktail af overfiskeri, klimadrivere, iltsvind, habitatforringelse og øget prædation. Det nye trawl‑forlig er et skridt, men kun et af flere nødvendige greb. Skal marsvinet igen blive et almindeligt syn i indre danske farvande, må forvaltningen arbejde langt mere økosystembaseret og angribe problemerne parallelt i stedet for sekventielt.
