Roger Pielke Jr.s har netop skrevet denne artikel: “The Texas Flash Floods – A tragedy that should never happen again” (The Honest Broker, 6. juli 2025). Jeg vil gerne sætte den ind i en dansk kontekst med fokus på, hvordan enkle, billige tilpasningstiltag ofte overses til fordel for store, symbolske projekter.
Resumé af Pielkes artikel
- Hændelsen (4.–5. juli 2025): Ekstremt skybrud i det texanske Flash Flood Alley fik Guadalupe-floden til at stige næsten ni meter på få timer. Over 70 er omkommet, flere savnes.
- Kendt risikozone: Området er dokumenteret som USA’s mest udsatte for flash floods siden mindst 1940.
- Ingen entydig klimatrend: Data 1981‑2022 viser ingen statistisk stigning i ekstreme nedbørsdage i regionen.
- Forebyggelse virker – når den findes: Flood‑dødeligheden pr. indbygger i Texas er faldet markant siden 1960’erne, men lokale huller i beredskabet består.
- Pielkes hovedpointe: Tragedien skyldes manglende varsling og infrastruktur, ikke klimaændringer. Han efterlyser et permanent amerikansk Disaster Review Board og “no‑regrets” tilpasning.
Perspektiv og kritik
- Kend risikoen – og reager
Texas‑omgivelserne er velkortlagte; alligevel fandtes der ikke fuldt dækkende alarmsystemer. Parallellen til Danmark er kyststrækninger som Lolland/Falster, hvor 150‑år‑gamle diger stadig udgør hovedforsvaret mod stormflod. - Billige gevinster, dyrt ignoreret
- Varsling via sirener og SMS er en brøkdel af erstatningsudgifterne.
- Opdaterede diger og sluser koster få milliarder – en enkelt stormflod kan koste det tidobbelte.
- Arealplanlægning (byg ikke i lavninger) er næsten gratis.
- Klimadebatten som afledning
Manglende sammenhæng mellem ekstreme nedbørstrends og hændelsen viser, at reduktion af CO₂‑udslip ikke forhindrer næste oversvømmelse. Ressourcer bør prioriteres mod tilpasning, der virker i morgen.
Konklusion
Forebyggende tilpasning er teknisk trivielt, økonomisk fornuftigt og kan redde liv allerede i næste sæson. Alligevel foretrækker mange beslutningstagere prestigefyldte, langsigtede projekter frem for de lavthængende frugter. Det er en prioritering, der koster – først på budgettet, senere i menneskeliv.
