I den danske klimadebat – og senest i den grønne trepart – er tallet ”100 dollars” (ca. 700-750 kr.) blevet en slags hellig gral. Det er den pris, man har sat på den formodede ”skade”, som hvert ton udledt CO2 forvolder planeten. Men hvis man kigger på de faktiske observationer og de enorme økonomiske gevinster, som et varmere klima fører med sig, minder de 100 dollars mere om en politisk skat end om reel økonomisk videnskab.
Vi klimarealister skal nok komme med vores beregning af klimaomkostningerne. Glæd jer til det. Men de vil stemme fint med, hvad Søren Hansen skrev som kommentar til denne artikel: Tilpasning slår regulering – klimaets oversete succeshistorie | Klimarealisme.dk
“Nøgternt set må man jo stille spørgsmål ved, om der overhovedet har været tale om nogen klimaskader eller ekstra udgifter som følge af den globale opvarmning. Hvis der overhovedet har været nogen, er det vist absolut i småtingsafdelingen!”
Tag for eksempel Arktis. Ved en temperaturstigning på 3 grader – som IPCC ser som et muligt scenarie – vil Nordøstpassagen være åben for almindelig handelstrafik i op til 8 måneder om året.
En global økonomisk turbo-motor
I dag tvinges verdenshandelen gennem flaskehalse som Suez-kanalen. Det er dyrt, det er langsomt, og det er politisk risikabelt. Men når isen i nord viger, åbner vi en ”arktisk motorvej”, der er 40% kortere end ruten sydom.
Hvad betyder det for verdensøkonomien?
Hvor i beregningen af de 100 dollars pr. ton CO2 finder vi værdien af denne nye, globale infrastruktur? Svaret er enkelt: Det gør vi ikke. De modeller, som den danske trepart bygger på, ser kun klimaet som en serie af udgifter. De glemmer fuldstændig at modregne de enorme effektiviseringsgevinster, som et varmere Arktis tilbyder. Og en masse andre som stærkt reducerede omkostninger til opvarmning i det kolde nord.
Massive brændstofbesparelser: Skibsfarten sparer milliarder af tons brændstof. Det er en direkte økonomisk gevinst, som sænker priserne på alt fra elektronik til fødevarer. (og reducerer udledningen af CO2)
Hurtigere forsyningskæder: Transporttiden mellem Asien og Europa skæres ned med 10-15 dage. I en globaliseret verden er tid penge.
Lavere inflation: Billigere fragt betyder billigere varer i de danske supermarkeder.
Regnestykket, der ikke går op
Hvis vi bruger trepartens tal på 100 dollars pr. ton, svarer det til, at den globale udledning på ca. 30 Gt CO2 koster verden 3.000 milliarder dollars om året i skader. (3 % af global BNP). Det er et astronomisk tal. Men ser vi på de sidste 100 år, hvor temperaturen er steget, er verden kun blevet rigere, sundere og mere modstandsdygtig.
Ved 3 graders varme bliver ikke bare Nordøstpassagen farbar; enorme landområder i det nordlige Canada, Rusland og Skandinavien bliver forvandlet til produktive zoner for landbrug og råstofudvinding. Vi taler om en geografisk værdiskabelse, der kan løbe op i billioner af dollars.
Tilpasning er nøglen
Klimarealisme handler om at se på, hvordan mennesker faktisk agerer. Vi er ikke passive ofre; vi er mestre i tilpasning. Når Nordøstpassagen åbner, så bruger vi den. Når landbrugsgrænsen rykker nordpå, så planter vi der.
At pålægge det danske landbrug og industri en afgift baseret på en “skade” på 100 dollars pr. ton er udtryk for en blindhed over for fremtidens muligheder. Hvis man indregnede den sparede transporttid, de åbnede handelsruter og den øgede vækst i nord, ville den reelle Social Cost of Carbon sandsynligvis falde drastisk – måske endda gå i nul eller blive en nettofordel.
Konklusion
De 100 dollars i den grønne trepart er et tal skabt i en lukket modelverden, hvor mennesket ikke kan tilpasse sig, og hvor Arktis kun er et problem. Men i den virkelige verden er Nordøstpassagen et symbol på, at et varmere klima også er et klima med nye muligheder og enorme økonomiske gevinster.
Det er på tide, at vi får en klimapolitik, der regner med hele regnskabet – ikke kun de tal, der kan retfærdiggøre nye afgifter.
Hvad mener du? Er det på tide at se de økonomiske fordele ved en åben Nordøstpassage som en del af klimadebatten? Skriv din kommentar herunder.
