Det bliver tydeligt for flere og flere, at det ikke kan lade sig gøre at forsyne et moderne industrialiseret samfund med energi som vinden blæser og solen skinner. Det er jo det vi har jo sagt i klimarealisme hele tiden, men det er da dejligt, at det nu begynder at blive alment kendt. Nu mangler vi bare, at det går op for de førende medier og de danske toppolitikere.
Den seneste kronikker om emnet bringes her med tilladelse fra Steen Thomsen og CBS.
Den grønne boble er bristet. Vi vil nu se en tilbagevenden til en ny normal i erhvervslivet med større fokus på økonomisk bæredygtighed og god selskabsledelse.
Af: Steen Thomsen, professor, Center for Corporate Governance
Den grønne boble er bristet. Idéen om, at man bare kunne investere grønt og samtidig få et bedre afkast, har fået et knæk.
Ørsteds aktiekurs er faldet med 77 pct. siden toppen i januar 2021. Vestas’ er faldet med 44 pct. De internationale bæredygtighedsindeks er også nede om end ikke nær så meget. Til gengæld er olieselskabernes aktier steget voldsomt siden bunden på omtrent samme tid. Shell er steget med 178 pct. BP er steget med 142 pct.
Pensionskasser, der har droppet deres olieaktier og investerer grønt, har lidt tab på pensionisternes vegne. Vindmølleprojekter i Nordøen til hundredvis af milliarder er blevet aflyst.
Ramt af renterne
Bag denne udvikling ligger navnlig to faktorer. Renten og Ukraine. Investeringer i alternativ energi er meget langsigtede og lider derfor uforholdsmæssigt, når renten stiger. Det rammer eksisterende projekter, der ikke har dækket renterisikoen af og altså opført sig lige så ufornuftigt som husejere, der låner til variabel rente. Rentestigningen rammer også fremtidige alternative energiprojekter, der bliver dyrere at finansiere.
Ruslands invasion af Ukraine har betydet knaphed på fossil energi og et fornyet fokus på energisikkerhed, der har gavnet olie-og gasproducenterne. Hvis ikke pensionskasserne vil, er der andre, der gerne vil have del i deres høje afkast, der i øvrigt i høj grad geninvesteres i alternativ energi, fordi de gerne vil overleve den grønne omstilling.
Passeret forelskelse
Den grønne omstilling er ikke aflyst. Alt tyder på, at den vil forsætte. Men forelskelsesfasen er overstået og afløses nu af en større realisme. Den kommer til at vare mange årtier, ikke mindst fordi de 85 pct. af verdensøkonomien uden for Europa har helt andre prioriteter.
Det er dyrt at investere med hjertet. Det bedste råd fremover er nok at investere grønt, når det også er økonomisk bæredygtigt. Det giver ikke mening at investere i blind tillid til, at pengene nok skal komme, bare det er grønt. Det giver heller ikke mening at presse olieselskaberne til at producere mindre, når verden (også Europa) stadig gerne vil bruge fossil energi.
Resultatet er blot prisstigninger til gavn for Saudi-Arabien og Rusland. Det giver endnu mindre mening at sætte finanssektoren til at gennemtvinge den grønne omstilling.
EU-reguleringen om green finance hviler på den misforståelse, at finanssektoren bestemmer, hvad der skal produceres. Men den finansielle sektor er en forretning lige som alle andre og vil derfor, når det kommer til stykket, følge efterspørgslen efter varer og tjenester, herunder energi. Det vil sige at låne til kunder, der tjener penge, og som kan betale tilbage, samtidig med at der investeres i virksomheder, der tjener penge. Hvis finanssektoren opfører sig anderledes, vil den tabe penge, og det bliver man træt af i længden.
Back to basics
På mange måder er der altså tale om back to basics. Inden for investering vil vi formentlig se større fokus på grønne value investeringer i selskaber, der allerede giver et solidt regnskabsmæssigt afkast, og som handles til en pris, der er til at betale.
Dette til forskel fra at investere i flok (fordi det er moderne, og andre investerer) eller ud fra momentum (fordi aktien er steget, og man regner med, at det nok skal fortsætte), der begge medvirker til at forstærke bobler. Back to basics vil også sige, at man må regne med, at det koster penge at låne. Vi har indtil sidste år levet i en form for økonomisk undtagelsestilstand, hvor det nærmest var gratis.
Spil for galleriet
Det ser ud, som om den nye normaltilstand kommer til at blive en rente på det nuværende niveau. I bagklogskabens klare skær blev den grønne boble i høj grad skabt af nulrentesamfundet.
Det samme gælder bæredygtig selskabsledelse. Der har gennem de sidste år været efterspørgsel efter nyskabelser som esg-investering, bæredygtighedskomitéer i bestyrelsen eller klimaincitamenter for topledelsen.
Men det viser sig, at de ikke virker, for eksempel får de ikke selskaberne til udlede mindre CO2. Samtidig har man i nogle tilfælde forsømt at passe på pengene og styre virksomhedernes risici.
Der har med andre ord været alt for meget spil for galleriet, som nu kan ophøre. Det er dyrt at investere med hjertet. Det bedste råd fremover er nok at investere grønt, når det også er økonomisk bæredygtigt.
