I disse Trump tider er der øget opmærksomhed på det klimarealistiske perspektiv.
Forleden blev vores agtede medlem af Klimarealismes rådgiverpanel, Jens Olaf Pepke Pedersen, interviewet af Anne Sofie Allarp i den Berlingske Podcast Pilestræde: Pilestræde – Berlingskes nyhedspodcast
Her er et AI resume af samtalen:
Trumps beslutning om at forlade Parisaftalen
Overblik
Denne briefing handler om USA’s beslutning under Trump om at trække sig ud af Parisaftalen og de konsekvenser, det kan have. Udsendelsen diskuterer både de politiske og klimamæssige aspekter af beslutningen og stiller spørgsmålet: Har det egentlig en stor betydning for den globale klimaindsats? Og hvor effektiv er Parisaftalen i sig selv?
Centrale pointer
Trumps begrundelse og støtte
Trump trak USA ud af Parisaftalen for at opfylde et løfte til sine vælgere, som mente, at aftalen skadede amerikanske interesser. I udsendelsen beskrives reaktionen som en form for jubel blandt dem, der ser det som en sejr for USA.
Frygt og kritik
Kritikere advarer om, at Trumps beslutning kan forsinke den grønne omstilling, som de mener allerede går for langsomt. De frygter, at den vil gøre det sværere at reducere CO₂-udledninger i tide.
Forskernes perspektiv: Jens Olaf Pepke Pedersen (JOPP)
Fysikeren Jens Olaf Pepke Pedersen (JOPP) bidrager med en mere nuanceret vurdering. Han placerer sig selv midt på en skala fra 0 til 10 over klimabekymring og mener, at forskere ikke bør “slå alarm”, men præsentere realistiske scenarier. Han kritiserer desuden, at nogle forskere optræder mere som politikere end som videnskabsfolk, hvilket kan svække deres troværdighed.
Klimamodeller og CO₂-reduktion
JOPP påpeger, at klimamodellers resultater i høj grad afhænger af de data, der fodres ind i dem. Han understreger, at det afgørende er, hvor hurtigt CO₂-udledningerne reduceres.
Global opvarmning og velstand
Verden vil sandsynligvis blive omkring 2,5 grader varmere i 2100, men ifølge JOPP vil den også blive rigere. Han mener, at unge har udsigt til et længere og sundere liv, og at klimaforandringer bør ses som én udfordring blandt mange, på linje med fattigdom og adgang til rent drikkevand.
Putin vs. klimaforandringer
JOPP anerkender, at klimaforandringer er en udfordring, men ser Putin som en endnu større trussel. Dette perspektiv sætter klimadebatten i en bredere geopolitisk sammenhæng.
Parisaftalen: frivillig og begrænset effekt
- Ingen sanktioner: Aftalen bygger på frivillige forpligtelser uden straf for ikke at overholde målene.
- Uklare forpligtelser: Det er ikke fastlagt, hvem der skal yde de største bidrag til CO₂-reduktioner.
- Tidligere aftalers begrænsede succes: Parisaftalen er en i rækken af flere forsøg, herunder Kyoto-aftalen, som har haft begrænset effekt.
- CO₂-udledninger: Der er tegn på, at udledningerne flader ud, men der er ingen tydelige beviser for, at Parisaftalen er den primære årsag.
USA’s tilbagetrækning og dens betydning
- CO₂-udledninger fortsætter med at falde: De amerikanske udledninger toppede ved årtusindskiftet og er faldende – en tendens, der ventes at fortsætte, uanset hvem der sidder i Det Hvide Hus.
- USA’s klimamål var urealistiske: Selv under Biden var USA ikke tæt på at opfylde de forpligtede reduktioner.
- Delstater og virksomheder driver udviklingen: USA’s klimapolitik afhænger ikke kun af præsidenten. Flere delstater og virksomheder fortsætter med at investere i grøn energi.
Fremtidens klimapolitik
- Behov for bedre internationalt samarbejde: JOPP mener, at klimakonventionen bør moderniseres, da skellet mellem udviklede lande og udviklingslande ikke længere giver mening.
- Kritik af klimakonferencer: Han kalder COP-topmøderne for et “cirkus” med op til 100.000 deltagere og foreslår, at forhandlinger bør foregå i mindre, lukkede rum.
Trumps klimapolitik: en lav trussel
JOPP placerer Trumps klimapolitik på 3 ud af 10 på en alarmskala, hvilket betyder, at han ikke ser den som en stor trussel. Selvom Trump sender et dårligt signal, forventes CO₂-udledningerne at falde af andre årsager.
Konklusion
Udsendelsen tegner et nuanceret billede af USA’s udtræden af Parisaftalen. Mens der er bekymringer, peger analysen også på, at USA’s CO₂-udledninger kan fortsætte med at falde af andre årsager, og at Parisaftalen har begrænsninger i sig selv. Samtidig understreges det, at klimaforandringer bør ses i sammenhæng med andre globale udfordringer, og at en alarmistisk tilgang kan være skadelig for den videnskabelige debat.
