Jyllandsposten er en af de mange ikke retfærdige medier, som undertrykker klimarealistiske synspunkter. Dette gæsteindlæg af Knud Larsen er afvist af JP.
Uvidende bedreviden om landbrug
Dette tilegnes forfatterne Jens Smærup Sørensen (”Evigt i tiden”) og Rasmus Hage Dalland ”Jordbundet – en rejse rundt i dansk landbrug”), der mener, at landbruget skal vende tilbage til fortiden, så vil alt være godt (igen).
Men det var jo IKKE godt, dengang alle landmænd var fattige. Det er en myte, at de alle var rige og glade; guldaldermaleriernes idyl lyver. Mine egne forfædre, så langt tilbage jeg kan følge dem, var fæstebønder. Undergivet herremandens og ridefogedens forgodtbefindende. De eneste, der skulle ”springe” soldat, når kongen kaldte. Datidens bønder var slaver (undskyld, det hedder vist nu ”slavegjorte”).
Og det er en myte, at landet dengang var et paradis af biodiversitet. Næsten al skov var ryddet, og de så højt besungne ”overdrev” var jo udpinte jorde, der – af simpel nød – lå brak for at genvinde bare en smule fertilitet.
De lige så højt besungne jy(d)ske heder var endnu mere udpinte, derfor blev de forladt af fortidens bønder (som havde skabt dem). Det kan være, at der her opstod særlige plante- og insekt-samfund, som var smukke at se på, men de havde intet at gøre med den oprindelige danske natur, som den langsomt udvikledes efter den seneste istids ophør for 11-13.000 år siden.
Da isen trak sig tilbage, blev Danmark hurtigt dækket af skov, oprindelig den nu så forherligede ”lysåbne” skov med store pattedyr. Men de blev hurtigt udryddet af indvandrende Homo sapiens, så skoven groede til. Siden da har mennesket bestemt landskabets udseende, især da bønder for 6.000 år siden indvandrede fra sydøst. Stedse flyttende svedjebrug ryddede skov, og hederne opstod på den sandede jord vest for isrands-linien i Jylland.
I årtusinder bestod den eneste gødning til plantedyrkningen af husdyrenes (inkl. menneskets) urin og afføring, der i dag har fået den fæle betegnelse ”gylle”, som alle byboer afskyer. Når jorden var udpint, måtte den lægges brak, derfor de store overdrev, som var et fast led i omdriften for al landbrugsjord. Først for ca. 150 år siden begyndte man så småt at bruge ”kunstgødning”, som ”økologerne” nu – totalt uvidenskabeligt – er så voldsomt imod,
Alt højere liv på jorden er baseret på planternes optag af CO2, der via sol-energien (fotosyntese) opbygger alle de stoffer, vi pattedyr lever af. Og som udleder den ilt, O2, som vi er lige så afhængige af. Uanset, om vi spiser græs eller hinanden. Og uanset, hvor meget unge idealister og verdensfjerne politikere himler op om jordens undergang, hvis vi ikke følger deres aktuelle synsninger.
Ud over CO2 fra luften optager planterne N (kvælstof), P (fosfor) og K (kalium) samt mikronæringsstoffer fra jorden. Når disse stoffer fraføres med afgrøden, skal de selvfølgelig tilføres igen for at undgå udpining. Derfor yder dansk ”økologisk” hvede nu kun halvt så meget pr. ha. som normal, velgødet hvede.
Tilstanden i den så omtalte Vejle Fjord bestemmes i høj grad af Vejle Å og Grejs Å, som afvander et stort landbrugsområde. De udleder mellem 1,0 og 2,4 mg. N/liter, hvor EU’s grænse er 11,4 mg. Renseanlæg må udlede 8 mg.
Ingen nævner P, som hovedsagelig stammer fra vores allesammens toiletter. Det udledes med spildevandet, men synes ikke at indgå, når professor Stiig Marksager beskylder landbrugets N for at dræbe alt liv på havbunden. Han kræver, at landbruget skal afgive på 600.000 ha., det dobbelte af Fyn. – Århus Universitet siger, at han udtaler sig som privatperson. Det gør jeg også.
Foruden de hyppige overløb af urenset byspildevand modtager vore indre farvande al afstrømningen fra Sverige, Finland, det vestlige Rusland, de baltiske lande, Kaliningrad, Polen og Nordtyskland. Sverige og Tyskland har, modsat Danmark, udnyttet EU’s mulighed for at udskyde målopfyldelsen ud over 2027.
”Svarer-udvalget” skal inden længe afgive forslag til en CO2-afgift på alle landbrugets aktiviteter. Men landbrug, skovbrug og gartneri er da i sin essens de mest ”grønne”, klimaneutrale på denne jord. Bortset fra fossile brændstoffer, som vi alle bruger hver eneste dag, direkte og indirekte. Hvorfor skal den varslede afgift så ikke betales af os forbrugere, altså ”i køledisken”? Dér ligger danske og udenlandske produkter side om side.
Hvis en CO2-afgift alene lægges på danske landbrugsprodukter, køber vi selvfølgelig i stedet kød fra f.eks. Brasilien og Argentina, hvor klimabelastningen er langt højere, alene pga. den lange transport. Det danske ”udslip” pr. kg. oksekød er kun 1/3 af f.eks. Indiens.
Men ”selveste” FN’s miljøpanel IPCC medgiver, at køernes CH4-udslip (målt i ”CO2-akvivalenter”) er klimaneutralt, da det hurtigt nedbrydes: Ved en uændret kvægbestand er der blot tale om evigt recirkulerende C-atomer. Den danske kvægbestand er halveret i de seneste 40 år, mens mælkeproduktionen er uændret.
Unge aktivister vil så gerne gøre os alle til veganere. Men vor store hjerne (relativt 4 gange større end chimpansens) består af 60 % fedt. Først da vi rejste os på to ben og begyndte at jage dyr på savannen, fik vi dette overskud af kalorier og essentielle fedt- og aminosyrer.
I sin essens er det fuldstændig galimatias at ville beskatte biologiske processer, som er forudsætningen for liv på jorden. Og man overser, at jordbrugserhvervene, som alle andre, producerer præcis dét, der efterspørges. Derfor er det ”for Smed at rette Bager”, hvis CO2afgiften lægges på producenten. Og dobbelt uret, hvis den alene pålægges danske produkter.
Og det over-hypede ”økologiske” landbrug frelser jo ikke verden: Det producerer med underskud, både biologisk og økonomisk. ”Ø”-hvede giver nu kun det halve udbytte af normal hvede, og fortsat faldende. Ren logik: Når jorden tilføres mindre, end der fraføres, udpines den: ”Økologer” ikke må bruge ”kunstgødning” (som ellers bruges i rigelige mængder i alle byhaver).
Norman Borlaug (Nobel-pris 1970 for ”Den grønne revolution”) skrev 12. august 2000 i Kristeligt Dagblad: »Der er ikke nok »økologisk gødning« til at producere fødevarer til verdens nuværende befolkning på seks milliarder. Hvis vi forsøgte at fremstille det, der svarer til de 80 millioner tons nærende nitrogen, som der ville være behov for til sådan en opgave, fra komøg, ville det være nødvendigt at øge verdens samlede kvægbestand til fem eller seks milliarder.”
Vi er nu 8 mia. mennesker, og kvægbestanden én mia. stk. Indien alene har 306 mio. hellige køer, Brasilien 253 mio., som årligt vokser med 3,5 %. Kinas 100 mio. vokser årligt med ca. 5 %. I Danmark har vi ca. 1 mio. stk., alt inkl. Forklar os så lige, hvad en ensidig dansk CO2-afgift på danske landbrugsprodukter skulle gavne?
