Småpenge er nemme at love
Roger Pielke Jr. viser i sin seneste blogpost: What Americans Really Think About Energy and Climate at 70‑80 % af amerikanerne—og formentlig også danskere—gerne lover at betale et symbolsk beløb, hvis det kan forhindre dommedagsscenariet om et klimakollaps. EPIC/AP‑NORC‑målingen fra 2025 afslører, at støtten falder brat allerede ved 10 $ om måneden. Danskernes svar ligner: Flertallet siger ja til et par hundrede kroner årligt i ekstra afgift, men tøver, når beløbet rammer en sommerferie på Mallorca.
Indsigt: Klimaengagement er stærkt, så længe det føles som en forsikringspræmie på småpenge.
Skepsis vokser med prisen – og med kravet om bevis
Når regningen stiger, træder den økonomiske rationalitet ind. Vælgere på begge sider af Atlanten spørger: “Får vi faktisk færre oversvømmelser, orkaner og hedebølger for pengene?” Pielke kalder det “evidensafgiften”: Jo dyrere politikken bliver, desto hårdere skal fakta leveres.
- Ingen accelererende trend: NOAA‑data viser ingen statistisk signifikant stigning i antallet af USA‑landfaldende orkaner de sidste 120 år.
- Global dødelighed styrtdykker: Klimarelaterede dødsfald er faldet med over 95 % siden 1920’erne (Our World in Data). Vi bliver bedre til varsling, nødplaner og robuste bygninger.
- Skader relativt til BNP falder: Inflation‑ og velstandsjusterede klimakatastrofetab er ikke eksploderet, men flader ud som andel af BNP (Pielke & Lomborg 2024).
Take‑away: Når regningen vokser, forlanger vælgeren bevis for, at truslen ikke er overdrevet – og tallene leverer ikke en dommedagshistorie.
Myten om flere katastrofer
Medier bombarderer os med billeder af oversvømmede motorveje og brændende skove. Men IPCC AR6 konkluderer, at de fleste ekstreme vejrhændelser ikke har vist entydige, globale stigninger:
| Hændelse | Trend siden 1950 | Kommentar |
|---|---|---|
| Tropiske cykloner | Ingen robust stigning | ACE‑indeks flader ud |
| Oversvømmelser | Usikker | Lokale forskelle dominerer |
| Tørke | Ingen generel stigning | Variabel fra region til region |
| Stormrelateret dødelighed | Kraftigt fald | Bedre varsling & infrastruktur |
Tilpasning slår alarmisme
Historien demonstrerer, at teknologi og velstand er størstedelen af vores klima‑“vaccine”:
- Holland: Milliard‑diger gør, at stormflodskatastrofer fra 1953 ville volde minimal skade i dag.
- Florida: Strengere bygningsregler efter orkanen Andrew (1992) halverede skader pr. bolig justeret for velstand.
- Bangladesh: Cyklonsheltere og mobilalarmer har reduceret tabstallene dramatisk trods høj befolkningstæthed.
Pointen: Jo rigere og mere teknologisk samfundet er, desto billigere bliver det at håndtere dårligt vejr – uanset CO₂‑koncentration.
Hvilken politik virker så?
- Billig, flad CO₂‑afgift med udbytte check – let at kommunikere, lav byrde.
- Forskning i næste‑generations energi, ikke subsidier til gårsdagens teknologi.
- Investér i klimatilpasning: diger, køleanlæg, varslingssystemer.
- Stop moralsk signalpolitik – den udløser gule veste, ikke klimagevinster.
Konklusion
Der er ingen modstrid mellem at tage klimaet alvorligt og at insistere på hårde tal. Data viser ingen eksploderende katastrofekurve – faktisk bliver verden sikrere. Derfor vil vælgere kun betale lidt, indtil de ser overbevisende beviser på, at mere vil gøre en målbar forskel.
Pielkes artikel minder os om en ubehagelig sandhed: Politikere, der lover grøn omstilling uden prisskilt, har kort halveringstid. Byg løsninger, der kan overleve et reality‑check med husholdningsbudgettet – og lad alarmismen hvile i fred.
