Og sådan fortsatte de, stolte over deres blinkende vindlygter og uforudsigelige solfakler, overbeviste om, at de levede i fremtidens lys—selvom de knap nok kunne se en hånd for sig. Hvis ikke det er moderne, ja, så ved de ikke, hvad der er!
Den grønne boble er bristet. Vi vil nu se en tilbagevenden til en ny normal i erhvervslivet med større fokus på økonomisk bæredygtighed og god selskabsledelse.
Vi står på en knivsæg om vi har energi nok. Der skal meget lidt mere negativt nyt til før det hele falder. Det knager og brager allerede.
Lars Tvede kan derfor ikke se noget alternativ til atomkraft og finder det besynderligt, at atomkraftmodstanderen Dan Jørgensen, er blevet EU’s energikommissær. Derudover synes Tvede, det er frustrerende at se al den misinformation, pressen konstant bringer.
Ved at sætte disse tal i perspektiv og forstå dem i sammenhæng med den enorme mængde is, Grønland stadig har, samt den tid det vil tage at smelte al isen, bliver det klart, at is afsmeltningen af Grønlands is har meget lille praktisk betydning for nutidens mennesker.
Hvis disse tal er rigtige, vil det være langt billigere og bedre for verden at tilpasse sig klimaændringerne frem for at forsøge at imødegå dem.
Men intet berettiger, at Clement tilsyneladende finder usandheder acceptable, når de trækker i klima-alarmistisk retning. Og jeg kan ikke tolke hans tavshed på anden vis.
Det over-hypede ”økologiske” landbrug frelser jo ikke verden: Det producerer med underskud, både biologisk og økonomisk. ”Ø”-hvede giver nu kun det halve udbytte af normal hvede, og fortsat faldende.
Desværre er resultatet af den grønne omstilling et samfund, der er præget af orwelliansk ufrihed, manglende muligheder og nidkære myndigheder, der forsøger at kontrollere folks tanker
Så fik klimarealisterne opmærksomhed, og resten af romanen handler om, hvordan det lykkes dem at bruge den til fortælle om, hvor mange stakkels fattige mennesker, der dør af kulde på grund af den grønne omstilling
