Lykke og penge
Flere penge gør folk lykkeligere
Flere penge gør folk lykkeligere
Når overløbsproblemet ikke er løst for længst er det simpelthen, fordi omkostningerne er for store i forhold til den marginale forbedring af vandmiljøet en tilbageholdelse ville medføre
I virkeligheden er der kun én reel bekymring for fremtiden. Nemlig, at det lykkes for velmenende kræfter at ødelægge det samfundssystem, vi har udviklet efter hårdt arbejde gennem mange år med stadige reformer i små skridt
Så den ”fred i vor tid” politik med forhandlinger om at begrænse skaden med et politiske flertal som langt ind i Venstre benytter befolkningens misforståede holdninger til landbruget til at stemmemaksimere eller forhandlinger med et DN, hvor mindst 90% af medlemmerne ønsker landbruget hen, hvor peberet gror, duer bare ikke, men vil blot medføre, at erhvervet lider en langstrakt og pinefuld død.
Udviklingen på området kunne netop give udkantsområder i Danmark nye udviklingsperspektiver, job og økonomisk vækst. Danmark, som kunne bidrage positivt på området, må nu i stedet se at en produktion under langt mindre bæredygtige produktionsformer vil voksne andre steder i Østersøen og udenfor Europa, og som vi så kan importere.
Efterhånden som vi bliver rigere, bliver det stadigt vigtigere for os at give plads til naturen, og efterhånden som vores landbrugsteknologi bliver bedre og udbyttet derfor højere, vil de globale landbrugsarealer aftage og de store dyr komme tilbage.
At have alle sine penge svømmende rundt bag et tyndt fiskenet ude i Storebælt midt i en novemberstorm kræver nerver af stål
Vil det så sige, at jeg skal betale det dobbelte for vindbilen og så skal jeg tilmed have en almindelig bil i reserve til når det ikke blæser? Det er jo den tredobbelte pris!
I 2056 vil mere end 80 % af verdens energiforsyning stadig være baseret på en kombination af fossile brændstoffer & atomkraft.
I stedet for at smide de dårlige modeller ud og arbejde videre med de bedste, laver man en middelværdi, hvilket illustrerer, at IPCC ikke er et uafhængigt organ, der kan skelne skidt fra kanel, men at alle sidder med ved bordet, og derfor ikke kan/vil kritisere hinandens arbejde for alvor.