Når fiskene forsvinder fra danske farvande og Østersøen, står de sædvanlige syndebukke altid klar på anklagebænken: fiskerne og landmændene. Fiskerne har overfisket. Landmændene har sendt for mange næringsstoffer ud i havet. Så er den sag klaret. Det er i hvert fald den pæne fortælling, som politikere, grønne organisationer og store dele af pressen elsker, fordi den er så dejligt enkel.[Læs mere…]
Det er et moderne mirakel, at det endelig er blevet muligt at få lydhørhed for en rationel grøn politik i medierne. I årevis har debatten været domineret af grøn symbolik, store ord og en næsten barnlig forestilling om, at mindre produktion i sig selv er en gevinst. Som om samfundet bliver bedre af at producere mindre mad, mindre energi og[Læs mere…]
Man skal som bekendt helst ikke tale ondt om de døde. Det er en pæn regel. Men pæne regler har undtagelser, og Paul Ehrlich er en af dem. For Ehrlich var ikke blot en mand, der tog fejl. Han var en modbydelig skikkelse i nyere idéhistorie. Ikke fordi han var dyster. Ikke fordi han advarede. Men fordi han igen og[Læs mere…]
At lægge ensidige begrænsninger på dansk griseproduktion løser ingen problemer. Det flytter dem bare. Og et tal uden nævner er stadig ikke et argument. Det er bare agitation.
Man kan få dramatiske resultater ud af en model, hvis man først fodrer den med dramatiske forudsætninger. Men det er ikke det samme som at sige noget troværdigt om den fremtid, vi faktisk står overfor
Der var engang en by, som ville være ren. Ikke bare pæn om lørdagen og nymalet til torvedag. Ikke bare sådan almindeligt ordentlig, som når folk fejer fortovet og sætter geranier i vinduet. Nej, den ville være ren i en højere og mere ophøjet forstand. Ren i luften, ren i vandet, ren i havnen, ren i samvittigheden. Ja, hvis man[Læs mere…]
Jeg bliver ærlig talt lidt træt, når jeg igen og igen hører denne floskel: “Det er forureneren der skal betale.” Ja, det skal han (M/K) da. Men hvem er det? Det er her, hele den offentlige debat kører af sporet. For politikere, kommentatorer og en stor del af den velmenende middelklasse har fået bildt sig ind, at forureneren er producenten.[Læs mere…]
Det hysteriske Facebook-opslag fra Zenia Stampe om den “nye rystende sandhed”, at det samme kvælstof, der “dræber fjordene”, også “giver kræft” er et skoleeksempel på politisk teater.
Fri debat kommer ikke af sig selv
Det er bagvendt, når sprøjtefri zoner bliver solgt som grøn frelse. Hvis man gør dyrkningen mindre effektiv, får man ikke automatisk mere natur. Man får lavere udbytter, større arealbehov og dyrere frugt og grønt
